Som vi tidligere har dokumenteret, så er TTH det hold i ligaen, der har klaret sig næstbedst i grundspillet fra 2011 til 2021 kun overgået af Aalborg, men foran BSH, Skjern, KIF og GOG. Men hvad har TTH og de andre hold så fået ud af deres placeringer i grundspillet? Det har Flammen undersøgt.
Vi har opgjort Aalborg, TTH, BSH, Skjern, KIF og GOG’s medaljehøst fra 2011 til 2021. Alle medaljer blev vundet af de seks topklubber bortset fra guldet til hedengangne AG København i 2011/2012. En guldmedalje giver 3 point, en sølvmedalje 2 point og en bronzemedalje 1 point.
Det giver på førstepladsen 17 point til Aalborg, der har vundet ikke mindre end 5 mesterskaber. BSH på andenpladsen opnår 11 point med et enkelt mesterskab i skabet; nemlig finalesejren over TTH i 2015/2016. På tredjepladsen kommer med 9 point Skjern, der også har vundet et enkelt mesterskab de seneste 10 år; nemlig i 2017/2018, hvor de besejrede BSV i finalerne. På fjerdepladsen følger med 8 point KIF, der under navnet KIF Kolding København vandt DM i 2013/2014 og 2014/2015. Femtepladsen er fynsk. Her er GOG placeret med 7 point i kraft af 3 bronzemedaljer og 2 sølvmedaljer fra 2015 til 2021. En flot stabilitet.
Til sidst, på sjettepladsen, kommer så TTH med 5 point i kraft af 3 bronzemedaljer og 1 sølvmedalje. Ligesom det er tilfældet med GOG, er det ikke lykkedes for TTH at vinde mesterskabet trods en førsteplads i grundspillet.
Det kan konkluderes, at stabilitet og kontinuitet i grundspillet ikke nødvendigvis kaster det tilsvarende antal medaljer og titler af sig. Det handler nemlig om at være bedst, når det for alvor gælder, nemlig i slutspillet og i finalekampene, for at vinde metal. Imidlertid skal det påpeges, at gode placeringer i grundspillet er en forudsætning for overhovedet at komme i betragtning til metal. TTH har da også igennem de seneste 10 sæsonen været placeret i top 4, der giver point over i slutspillet, hele 8 gange. Desværre har det kun kastet fire medaljer af sig.
Hvis vi forestillede os, at det gamle og mere retfærdige, men mindre underholdende format med en ligeud-turnering som i fx Tyskland og i fodboldligaerne fortsat eksisterende, så ville TTH have haft 1 guld- og 4 bronzemedaljer i pokalskabet. Til gengæld ville klubben ikke have fået den første bronzemedalje i 2008/2009, hvor Team Tvis Holstebro gik fra en syvendeplads i grundspillet til en andenplads i slutspilspuljen, der resulterede i succesrige bronzekampe mod GOG.
7 ud af de seneste 10 danmarksmestre havde også vundet grundspillet. Det var således kun Aalborg i 2012/2013 og 2020/2021 samt BSH i 2015/2016, der snød grundspilsvinderne for mesterskabet. I disse sæsoner fik grundspilsvinderne fra KIF, TTH og GOG sølvmedalje.
Samlet set er Aalborg, BSH og Skjern de hold, der har fået mest ud af formatet med slutspil. I en ligeud-turnering ville Aalborg kun have vundet 3 guld og 2 sølv mod de 5 guld og 1 sølv, de står med (fra 13 til 17 point). BSH ville kun have vundet 1 sølv og 5 bronze mod de 1 guld, 3 sølv og 2 bronze, som de har hjembragt til Midtjylland (fra 7 til 11 point). Skjern har sikret sig to ekstra bronzemedaljer i slutspillet, hvor de desuden har sikret sig 1 guld og sølv, som de også ville have fået ved en ligeud-turnering (fra 7 til 9 point).
På den anden side har det kostet TTH, KIF og GOG, at danmarksmesterskabet ikke bliver afgjort i grundspillet. Det har som nævnt kostet TTH en guld- og en bronzemedalje (fra 7 til 5 point), mens KIF har tabt en guld- og en sølvmedalje (fra 13 til 8 point) og GOG har mistet en guld- og sølvmedalje, men til gengæld vundet en bronzemedalje (fra 9 til 7 point).
Trods disse forskydninger mellem placering i grundspil og medaljehøst, så er der dog en relativt tæt sammenhæng mellem placering i grundspil og medaljer sammenlignet med andre formater såsom serier som i ishockey, hvor der ikke er slutspilspuljer. Det, at de fire bedste fra grundspillet får point med over i slutspillet, gør, at de værste urimeligheder udelukkes. Det sker således relativt sjældent, at hold uden for top 4 i grundspillet får medalje. Det er kun sket for Skjern i 2014/2015, hvor de gik fra en femteplads til sølv, for BSV i 2015/2016, hvor de gik fra en femteplads til guld, og igen for Skjern i 2018/2019, hvor de grønne avancerede fra en femteplads til bronze.
Fra 1986/1987 og op gennem 1990’erne, hvor der ved indførelsen af slutspillet ikke var slutspilspuljer, men knock-out kampe for de fire, seks eller otte bedste, var forskydningerne således større. KIF vandt således seks mesterskabet efter kun at have vundet to grundspil, og Team Esbjerg gik fra en ottendeplads i grundspillet til finalen i 1997/1998 efter sejre i kvart- og semifinale.
Derefter blev slutspillet igen reduceret til fire hold med semifinaler og finaler. I 1999/2000 kom Tvis KFUM således med en fjerdeplads i semifinalen, hvor de tabte til de senere mestre fra GOG, og endte på en samlet fjerdeplads, da der ikke var bronzekampe. I 2008/2009 blev puljespillet med to puljer med fire hold indført; i første omgang uden semifinaler, men kun med finaler og bronzekampe.
Det diskuteres i øjeblikket om formatet for danmarksturneringen skal laves om. Det er en vanskeligt balanceakt, hvor man skal afveje retfærdighed med underholdning. Det mest retfærdige er en ligeud-turnering, hvor vinderen er den, der har præsteret bedst gennem hele sæsonen, mens det mest underholdende er tætte og afgørende kampe, hvor videre avancement er på spil. Den nuværende struktur har en relativt god balance, da den klart favoriserer de hold, der har klaret sig bedste i grundspillet i slutspillet, men samtidig sikrer en del afgørende kampe i kraft af semifinaler og finaler. Ulempen er, at slutspilspuljerne ofte er afgjort, inden de sidste kampe er spillet.
Nogle håndboldeksperter, der er inspireret af amerikansk sport og svensk håndbold samt ishockey og basketball, taler for en seriestruktur, hvor kvartfinaler og frem afgøres i bedst af fem-serier med seedninger i forhold til placering i grundspil. Problemet med dette format er, at grundspillet bliver relativt uinteressant. Det handler bare om at komme blandt de otte bedste, og så kan alt ske.
På den anden side er traditionalisterne, der stadig taler henført om en ligeud-turnering som i Tyskland. Med denne model bliver alle kampe vigtige i kampen om medaljer. Et enkelt uventet nederlag til et middelmådigt hold kan koste guldet, som vi ofte ser det ske i Tyskland. Til gengæld vil der også være mange bløde kampe for holdene midt i ligaen, der hverken kan nå medaljer og europacup eller risikere nedrykning. Det kræver således meget dedikerede tilhængere som i Tyskland at indføre dette format.