Jura er en spidsfindig størrelse. For nogen synes den uoverskuelig, tosset og rigid, mens den for andre synes… ja, ganske vist også til tider uoverskuelig, men også spændende og for elastisk. Set i lyset af appelinstansens afgørelse vedrørende Århus-sagen, vil Flammen her forsøge at komme med et alternativt syn på sagen. Nogle vil nok kalde vinklen kontroversiel eller kynisk, men vi vil påstå at det er et både nuanceret og objektivt syn på sagen. Læs videre “Nuanceret, objektivt, juridisk og andre ukvemsord”
Tag: DHF
En gentleman-sport?
Torsdag d. 7. april faldt afgørelsen i “Ortega-sagen”. En sag, som egentlig aldrig burde være blevet til en sag, men blev det alligevel. Den sag burde være afgjort inden den kom på skrivebordet for håndbold er vel en gentleman-sport!
Læs videre “En gentleman-sport?”
Michael Bruun får DHF-job
Til sommer stopper Michael Bruun som assistenttræner i Team Tvis Holstebro og nu er der bud efter ham fra DHF. Forbundet har ansat EM-bronzevinderen som målmandsansvarlig for landsholdstalenterne.
Rødt kort til DHF
Team Tvis Holstebros direktør Jakob Jørgensen kaldte det en blåstempling, da DHF’s appeludvalg tirsdag gav DHF’s disciplinærudvalg ret i, at TTH havde brugt ulovlige spillere mod Hadsten HK og skulle smides ud af pokalen. Baseret på TTH’s erfaringer med forbundets juridiske system må man give ham ret. DHF fortjener et knaldrødt kort for en nærmest sovjetrussisk sagsbehandling.
Læs videre “Rødt kort til DHF”
Mystisk sag udsætter kvartfinale
På onsdag i næste uge skulle Team Tvis Holstebros damer havde spillet kvartfinale i pokalturneringen mod Vejen EH. Den kamp er nu blevet udsat af DHF, der på sin hjemmeside skriver at “årsagen til udsættelsen skal søges i, at Dansk Håndbold Forbunds disciplinærudvalg for nærværende er i gang med at undersøge en sag mod Team Tvis Holstebro og at man fra udvalgets side har bedt Dansk Håndbold Forbunds turneringsafdeling udsætte kampen, indtil der foreligger en endelig afgørelse i sagen.” Hvad disciplinærsagen handler om, vil hverken DHF eller TTH sige noget om. TTH har på sin hjemmeside valgt at illustrere historien med et billede af Mette Chemnitz – er det måske en ledetråd? Opdatering: Dagbladet Holstebro skriver torsdag, at sagen drejer sig om muligt brug af to ulovlige spillere mod Hadsten. Det kan i yderste konsekvens betyde at TTH taberdømmes i kampen. Den langtrukne sagsbehandling tyder dog på at det ikke er helt oplagt om TTH har forbrudt sig mod reglerne.