Jura er en spidsfindig størrelse. For nogen synes den uoverskuelig, tosset og rigid, mens den for andre synes… ja, ganske vist også til tider uoverskuelig, men også spændende og for elastisk. Set i lyset af appelinstansens afgørelse vedrørende Århus-sagen, vil Flammen her forsøge at komme med et alternativt syn på sagen. Nogle vil nok kalde vinklen kontroversiel eller kynisk, men vi vil påstå at det er et både nuanceret og objektivt syn på sagen.
Vi er ofte kendt for at tage parti – vælge side – i sagerne. Det vil jeg forsøge at holde mig ude af her, da det nemt vil afhænge af, om man ønsker at læse sagen juridisk eller moralsk.
Lad os allerede beklage på forhånd, at dette måske bliver lidt tungt, men forhåbentlig åbner det øjnene lidt mere for en anden side af sagen – ellers må du springe til de sidste tre linjer.
Kort fortalt omhandler sagen fusionen mellem Århus Håndbold og Skanderborg, hvilket førte til en konkurs for Århus Håndbold, hvor særligt tre datoer er vigtige. Datoerne er den 31. marts 2021, den 4. april 2021 og 13. april 2021 – hhv. datoen for indgivelse af konkursbegæring, datoen for sidste spillerunde i grundspillet og datoen for afsigelse af konkursdekretet.
Indenfor juraen vil den 31. marts 2021 være den mest afgørende dag. Dagen, som man vil kalde fristdagen, er den dag, som man regner stort set alle frister ud fra. Det sker ud fra den betragtning, at sagsbehandlingstiden hos retsvæsnet ikke skal have betydning, hvilket ville gøre fx omstødelsesfristerne meget tilfældige.
Havde sagen været behandlet efter de almindelige regler i Danmark – det bliver den naturligvis også, men ikke for så vidt angår den sportslige del – så ville det hele være relativt simpelt og appelinstansens afgørelse være rigtig, men…
Den sportslige del – altså om TMS skal rykke ned som følge af, at de sluttede på grundspillets laveste placering – afgøres efter håndboldens regler, som desværre ikke er helt ens med reglerne i Danmark.
Særligt spændende er DHF’s love § 6a:
§ 6 a
Stk. 1 Begærer en forening sig selv taget under rekonstruktionsbehandling, tager skifteretten en forening under rekonstruktionsbehandling, eller udsætter skifteretten afgørelse om konkurs på selskabets begæring fratrækkes foreningens 1. seniorhold (herrer og damer) 2 point.
Stk. 2 Såfremt en forening indgiver konkursbegæring til skifteretten, en forening er under rekonstruktionsbehandling i længere tid, eller afsiger skifteretten konkursdekret over en forening, suspenderes foreningens 1. seniorhold (herrer og damer) straks fra videre deltagelse i den løbende turnering og pokalturneringen. Holdene tvangsnedrykkes med virkning fra den kommende sæson. Det samme gælder såfremt et håndboldselskab indgiver konkursbegæring, dog således at reaktionerne omfatter samtlige hold der drives af selskabet.
Ovenstående fastslår derfor, at man følger det almindelige udgangspunkt – holdet suspenderes fra ”fristdagen”, men ifølge stk. 3, så fastsætter “DHF’s bestyrelse nærmere regler i et særskilt reglement for sagsbehandling, procedurer og turneringsmæssige konsekvenser af forhold omfattet af stk. 1 – 2.”
Den turneringsmæssige konsekvens fastlægges altså i “DHF’s bestyrelses nærmere regler”, dvs. Reglement for sportslige konsekvenser af foreningers insolvens (herefter ”Insolvensreglerne”).
Ifølge Insolvensreglerne har det betydning, at turneringen er opdelt i 3 faser – grundspil, slutspil og semifinaler/finaler/bronzekamp/op-/nedrykningskampe (som notits skal det nævnes, at TTH igen er med i 3. fase i den sjove ende) og holdet kan ikke længere deltage i turneringen fra konkursdekretets afsigelse.
Som Disciplinærinstanser skriver i sin afgørelse, så lægger regelgrundlaget altså “afgørende vægt på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse”, hvilket betyder, at “tidspunktet for konkursdekretets afsigelse er afgørende.”
Set i det lys, så har man valgt at afvige fra reglerne i Danmark, når man i håndbolden skal bestemme, hvornår en konkurs skal have betydning fra.
Da den 13. april 2021 er efter den 4. april 2021, synes det derfor klart, at grundspillet må stå ved magt, når der først er afsagt konkursdekret efter grundspillet, er færdigt, hvilket betyder, at TMS rykker ned – også selvom det reelt skyldes Århus’ ”forglemmelse”.
Det er formentlig ikke noget, som man skænket en tanke, da man lavede reglerne, men (igen) viser juraen sig at være spændende.
Appelinstansen har dog nu valgt, at dette ikke skulle stå ved magt, da man lægger vægt på §6 a, stk. 1 og 2, men ikke så meget stk. 3 og Insolvensreglerne. Man siger her, at det er uden betydning, om DHF ikke har opdaget, at der er indgivet konkursbegæring, at Århus har glemt at fortælle om fusionsplanerne og at Insolvensreglerne lægger mest vægt på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse.
En spændende – men naturligvis også hypotetisk – overvejelse er, om appelinstansen var kommet til det samme resultat, hvis de havde gået lige så dybt ind i sagen som disciplinærinstansen?
Tilhængere af TMS’s Henrik Dudek vil derfor nok stemme i og være enige med ham i, at ”det er fantastisk, men også en korrekt dom.” En konklusion, som man nok vil kunne forsvare, men som ikke nødvendigvis er korrekt.
Disciplinærinstansen afgørelse vil formentlig være mindst lige så juridisk korrekt, da man netop har lagt vægt på, hvad der skrevet i Insolvensreglerne og den meget tunge vægt på konkursdekretets afsigelse, men nu er der om ikke andet bundet en sløjfe, da DHF har meddelt, at de ikke vil tage sagen videre – og TMS ikke bør tage den videre, da de nu har fået ret.
Sløjfen bliver til gengæld den moralske krølle, at der i den kommende sæson er 15 hold i ligaen, hvoraf to skal rykke direkte ned, hvilket der formentlig også kunne skrives et længere indlæg omkring.
Kort opsummeret kan det derfor siges, at det blev til en sejr til moralen over juraen i denne sag, hvor juraen måske er blevet gjort for elastisk, hvilket til (desværre) ofte har set tilfældet i håndbolden på det seneste. Det kan måske skyldes, at håndbold stadig er Bonderøvssporten over dem alle.
Jeg skal ærligt indrømme, at det kolde og kyniske juristhjerte var lidt begejstret, da man hos Disciplinærinstansen havde truffet, hvad jeg vurderer er den mest korrekte juridiske afgørelse – også selvom det gjorde ondt på TMS Ringsted. Appelinstansens afgørelse kræver derfor formentlig en gennemlæsning eller to mere, inden min holdning blødes op og falder i med folkestemningen.
Disclaimer: Nærmere gennemgang af forskellen mellem konkurs og insolvens, dybdegående analyser af DHF/DIF’s praksis og lignende mere nørdede detaljer er undladt i denne Stikflamme!