Uhrenholt færdig i BSV

Så gik den ikke længere. Den tidligere TTH-træner Claus Uhrenholt og hans assistent Bo Tolstrup er færdige i Bjerringbro-Silkeborg. Resultaterne har ikke levet op til forventningerne i den midtjyske kapitalalliance, hvor den aktuelle placering som nr. otte i ligaen ikke passer til selvforståelsen som et absolut tophold.

Det får nu klubben til at fyre Claus Uhrenholt som cheftræner, en post, han overtog da Carsten Albrektsen blev sygemeldt med stress, og senere også fik papir på. Kontrakten lød dog kun på et år og Peter Bredsdorff-Larsen overtager roret fra næste sæson. Lige nu håber BSV-direktør Frank Lajer at en ny midlertidig træner kan få den lækkende skude på ret kurs. Held og lykke med det…

Claus Uhrenholt mener, ikke overraskende, at ansvaret for de manglende resultater ikke er hans alene: “Jeg synes, det ville klæde Bjerringbro-Silkeborg at begynde at kigge indad og påtage sig det ansvar, der nu engang er. Det er ikke mig, der har sammensat det her hold, og det er heller ikke min skyld, at vi har haft den skadesfrekvens, vi har,” udtaler han til tv2.dk.

Flammen ønsker Urni god vind med den fremtidige karriere.

Opdateret med reaktion fra Uhrenholt.

Dr. Holst indstiller karrieren

Toke Holst, der blev kåret som Årets Drage af Flammen i sæsonen 2003/2004, stiller nu håndboldskoene for at koncentrere sig om sin lægekarriere og familien. I 2001 kom højrebacken som 19-årig til Team Tvis Holstebro fra AGF/Brabrand. Han spillede tre sæsoner i klubben, før han i 2004 vendte snuden østpå for at begynde på medicinstudiet og samtidig blev en af de store profiler i Århus GF.

Læs videre “Dr. Holst indstiller karrieren”