Succes #2

4. april 1993: Foran 1.800 begejstrede tilskuere på Idrætscenter Vest vinder Tvis KFUM 24-17 over Dronningborg og sikrer sig hermed oprykning til landets bedste række for første gang i klubbens historie. Det begyndte i serie 4 i 1980, og efter seks oprykninger på 13 år er holdet nu blandt landets 12 bedste herrehold. I den efterfølgende elevatortid rykker Tvis KFUM to gange ned (i 1994 og 1998), men rykker i 1999 definitivt op i ligaen, som den nu hedder. Her har klubben befundet sig siden. Fra 2000 under navnet Team Tvis Holstebro og fra 2016 TTH Holstebro.

Læs videre “Succes #2”

Succes #3

21. maj 2016: Team Tvis Holstebro spiller sig i klubbens første og hidtil eneste DM-finale med en sikker sejr på 30-25 (19-12) over GOG i den anden semifinale efter at have vundet den første kamp 27-28 i Gudme. 3.102 tilskuere i Gråkjær Arena skaber en flot kulisse til den historiske kamp. I finalerne mod Bjerringbro-Silkeborg-Voel rækker kræfterne og evnerne desværre ikke. I den første kamp taber TTH med hele 27-20 i Silkeborg, og trods en føring på 14-10 ved pausen i den anden og afgørende finale foran 3.250 vidner i en udsolgt Gråkjær Arena må dragerne nøjes med en sejr på 26-25 og hermed tage til takke med sølvmedaljer efter en flot sæson, der havde resulteret i en førsteplads i grundspillet.

Læs videre “Succes #3”

Succes #4

21. april 1996: Med en snæver sejr på 23-22 (11-11) i den tredje og afgørende kvalifikationskamp mod Team København sikrer Tvis KFUM sig oprykning til 1. division. Klubbens første udenlandske spiller Roman Abramenko, der ellers har haft en svær sæson i klubben, spiller med 6 mål en nøglerolle i den nervepirrende kamp. Hermed er Tvis KFUM for anden gang i landets bedste række.

Læs videre “Succes #4”

Succes #5

4. februar 2018: Med en sejr på 26-21 (13-11) over GOG sikrer TTH Holstebro sig deres anden pokaltriumf hjemme i en udsolgt Gråkjær Arena 10 år efter den første blev vundet i arenaen i Aarhus. Denne gang er det med Patrick Westerholm som cheftræner. Dagen inden vinder TTH semifinalen mod Ribe-Esbjerg med en scoring fra midten af Vignir Svavarsson i sidste sekund.

Læs videre “Succes #5”

De største succeser – boblere

Efter vores tur ned i kulkælderen i første halvdel af december, hvor vi så tilbage på smertelige nederlag mod Otterup, Tarup/Pårup, Skjern, Aarhus KFUM og Helsinge, går det resten af december mod lysere tider. Vi skal i de næste par uger mindes de største succeser i Tvis KFUM og Team Tvis Holstebros historie. Der er heldigvis mange succeser at vælge mellem, da klubbens historie overordnet set må siges at være en succeshistorie med en enestående udvikling fra serie 4 i 1980 til top 3 i Danmark i 2020.

Læs videre “De største succeser – boblere”