Veteranerne samles igen

I samarbejde med TTH Holstebro og TTH Dragons arrangerer Flammen et veterantræf for gamle medlemmer af fanklubberne Tvis KFUM Support ‘De rødhvide Bønder’ og Team Tvis Holstebros Fanklub ‘Flammen’ i forbindelse med kampen i Gråkjær Arena mod HC Midtjylland 21. februar kl. 20.15.

Vi inviterer til spisning kl. 19.00 i Players Lounge med efterfølgende kamp kl. 20.15. Alle tidligere medlemmer af fanklubberne er velkomne. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding til ekspræsident Hans Henrik Hjermitslev (hjermitslev@gmail.com) senest 17. februar.