Så er der dømt landshold!

Lasse Andersen og Jesper Ahle drager i weekenden med ligalandsholdet til Finland sammen med talenttæmmer Kurt Nielsen som træner holdet. Desuden spiller Rene Madsen og Jonas Aaen Christensen i weekenden to ungdomslandskampe mod Polen i henholdsvis Bramming og Skærbæk.

Andersen og Ahle var sidst i aktion for dronning og fædreland i pinsen sidste år, hvor de spillede en firenationersturnering i Flandern. Lasse Andersen er samlet noteret for 6 A-landskampe og 13 mål. Jesper Ahle fik sin debut på A-landsholdet i Flandern og har således spillet 3 A-landskampe og scoret fire mål. Han har desuden spillet et utal af Y- og U-landskampe.

Jesper Ahle skal afløse sin tidligere kollega på stregen, Jesper Nøddesbo, som pådrog sig en hjernerystelse i lørdagens Champions League-kamp, hvor hans nye klub KIF mødte Ciudad Real.

Udtagelsen er et stort klap på skulderen til Ahle, som virkelig har vist klasse efter at han kom ud af Nøddesbos skygge på TTHs ligamandskab, og med det spil Ahle har leveret i år burde han være en fuldgyldig erstatning for Nøddesbo.