Nummer sidst i midt- og vest

Her til aften led TTH sæsonens hidtil største nederlag mod lokalrivalerne i Viborg og er har dermed tabt til samtlige hold i området.

Her til aften led TTH sæsonens hidtil største nederlag mod lokalrivalerne i Viborg og er har dermed tabt til samtlige hold i området.
Dragerne var ikke just favoritter til at vinde dagens kamp. Team TV2 Sporten ligger netop nu på en fjerdeplads og TTH ligger og svæver lige over de kedelige pladser.

Kampen startede dog fornuftigt for TTH, som førte frem til 3-4. Så trak VHK fra til 8-4 og holdt initiativet. TTH kom dog igen i løbet af halvlegen og sluttede med kun to mål op, 17-15.

TTH startede med bolden i anden halvleg, men smed lynhurtigt to bolde væk og gav de grønne et par lette mål. Hvor forsvaret havde fungeret ret godt i første halvleg, var det helt tandløst i anden. Michael V. Knudsen fik næste frit spil på stregen og scorede 11 mål, mens hans kollega på venstre fløj, Morten Fisker, stod for 9. Selvom TTH forsatte med at score mål, var det ikke nok og dragerne måtte se sig slået med seks mål.

33 mål burde være nok til at vinde en håndboldkamp, men det var det ikke i aften – forsvaret var simpelthen for bovlamt. Tilsyneladende har holdet meget svært ved at spille hurtigt og score mange mål og samtidig præstere et ordentligt forsvar. Dagens mest positive element var Dennis Kirkegaard, som lavede 10 mål og bliver Dagens Drage. Modsat var Jesper Ahle og sygdomssvækkede Lasse Andersen særdeles anonyme – henholdsvis 3 og 1 mål blev det til fra de to herrer.

John Mikkelsen spillede sin kamp nummer 400 og der skal lyde et stort til lykke til “Bomber” John – det er en rekord der sent bliver slået. Han fik meget spilletid og gjorde det rimelig godt.

De næste to kampe står mod henholdsvis Århus GF og Kolding IF, og det betyder, som det ser ud nu, ret begrænsede muligheder for point, hvilket i sidste ende kan betyde at TTH må overvintre på en nedrykningsplads. Det er dystre udsigter, men man skal jo aldrig sige aldrig. Får Dragerne ordentligt styr på forsvaret kan meget ske.

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret