Et ungt håb banker på

Det er efterhånden længe siden han fik debut på ligaholdet, men siden da er det ikke blevet til meget for TTHs 21-årige målmandshåb Rasmus Lind, som til Dagbladet siger at han frygter at bliver sat af i konkurrencen med andre målmænd på hans alder, som får mere ligaspilletid.

Det er efterhånden længe siden han fik debut på ligaholdet, men siden da er det ikke blevet til meget for TTHs 21-årige målmandshåb Rasmus Lind, som til Dagbladet siger at han frygter at bliver sat af i konkurrencen med andre målmænd på hans alder, som får mere ligaspilletid.
Lind siger yderligere til Dagbladet at det kan godt være svært at finde motivationen til træning, når det er de to andre målmænd der er i fokus, men at han håber at komme på ligaholdet næste sæson. Ellers udtrykker han ønske om at komme til at spille på et højere niveau, enten ved en decideret klubskifte eller en lejeaftale. Sportschef John Mikkelsen gør opmærksom på at klubben tegnede en treårig aftale med Rasmus Lind i sommers, men afviser ikke at det kan komme på tale at Lind står på mål for en anden klub i næste sæson. Mikkelsen sier ikke noget om hvilken klub det i så fald kunne være, men TTH har jo tidligere sendt spillere nordpå til NNFH Lemvig.

TTH er så heldige at have samme målmandstræner som landsholdet (eller også er et omvendt…), nemlig Antoni Parecki, som Morten Sejer også har angivet som en af grundene til at skifte stenbroen ud med den vestjyske muld. Parecki har trænet Lind de sidste fem år og hans grundige træning er en af de ting der holder Lind fast i klubben. Og Parecki har da også kun lovord at sige om Lind, som han betegner som en glimrende målmand, som er på niveau med ligaholdets faste målmænd og burde få chancen i en ligakamp. 2. division giver simpelthen ikke udfordring nok.

I sidste ende er det dog Bent Nyegaard som bestemmer hvem der skal udgøre den sidste skanse for dragerne og Nyegaard mener at Morten Sejer og Kim Andersen er bedre.

Man er naturligvis nødt til at have respekt for trænerens afgørelse, men det ville være en katastrofe at se endnu et ungt håb forlade klubben i hælene på Per Leegaard, Jacob Dam, og før det, Jonas Degnbol. Det er spild af tid og penge at udvikle talenter, hvis man ikke gør arbejdet færdigt og bruger dem på højeste niveau. Desuden har spillere af ”egen avl” måske også en større tilknytning til klubben, mere af den mytiske ”klubånd”, som gør af de ser ud over deres egen næsetip og tænker på holdets bedste. Det er naturligvis ren teori.

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret