Ikasts Heino Holm håndskadet

Det er synd at sige, at IBH’s ligaherrer er tilsmilet af heldet i øjeblikket. Skaderne rasler på det nærmeste ned over holdet, og mandag aften blev det på Herning Centralsygehus konstateret, at den håndskade holdets topscorer Heino Holm Knudsen pådrog sig i GOG-kampen i søndags er værre end først antaget.

Konsultationen viste, at Heino Holm har revet ledbåndet over i højre tommelfinger og brækket en flis af samme hånds pegefinger. Det betyder operation og nogle uger i gips og dermed formentlig farvel til den resterende del af sæsonen.

Det sker oven i langtidsskader hos Jimmy Jørgensen, Mads Møller og Oldrich Travnichek, og det gør absolut ikke mulighederne for overlevelse bedre.

De unge spillere viste dog i kampen mod GOG, at man ikke har tænkt sig at overgive sig frivilligt, og til onsdagens kamp ude mod Tvis/Holstebro er Jesper Steholt tilbage efter overstået karantæne, mens det først afgøres udmiddelbart inden kick off om anfører René Petersen kan spille til trods for sin lyskenskade.

De pæne takter mod GOG havde ellers skabt grobund for, at man kunne lave et godt resultat mod formsvage Tvis, men med Heino Holms skade bliver det mere end svært.

Kilde: ikasthandball.dk