Anden halvdel af Michaels afløser

Sigurbergur Sveinsson, vi prøver lige igen Sigurbergur Sveinsson. Det er navnet der forhåbentlig skal råbes RIGTIG mange gange i den kommende sæson. Den 27 årige venstre back kommer fra tyske HC Erlangen.“Der er tale om en spiller, der kommer med masser af erfaring, både fra det islandske landshold og fra ophold i Bundesligaen.” Sådan beskriver Jørgen S. Hansen den nytilkommende.

“Først og fremmest har Danmark en af de bedste ligaer, der findes”  siger Sigurbergur Sveinsson

Han håber på at komme til, at spille en stor rolle i TTH.  “Jeg vil blive bedre, stærkere og hurtigere. Jeg vil have mit spil op på det næste niveau. Forhåbentlig får jeg en stor rolle her. Også på landsholdet” 

“Han er en tovejsspiller, der dækker rigtig godt op. Han er hurtig fremad og har et godt blik for spillet. Han er gennembrudsfarlig og har et rigtig fint skud. Han er en spiller, der gerne vil kickstarte sin karriere” tilføjer Jørgen S. Hansen.

Sigurbergur er glad for, at komme til Holstebro og sætte stor pris på miljøet omkring klubben. Han var i Arenaen i torsdags og bemærker også, at Arenaen er helt fantastisk.