Håndboldligaklubben Team Tvis Holstebro må undvære sin islandske playmaker, Aron Kristjansson, i op til fire måneder.
En undersøgelse fredag viste, at Kristjanssons knæskade, der opstod i ligakampen mod Bjerringbro for 14 dage siden, er værre end først antaget.
Islændingens knæskal er flækket, ligesom der er ødelagt noget brusk i knæet.
– Han skal gå på krykker i seks uger, og det varer tre til fire måneder, før han kan vende tilbage på håndboldbanen. Det betyder, at vi er nødt til at se på alternativer, siger Team Tvis Holstebros sportschef, John Mikkelsen.
Kilde: DR Sport.