Tvis forlænger med Peter Bruun

Peter Bruun Jørgensen har fået forlænget sin træneraftale med Håndboldligaklubben Team Tvis Holstebro indtil 30. maj 2004, hvilket er en forlængelse på ét år.

Peter Bruun Jørgensen har fået forlænget sin træneraftale med Håndboldligaklubben Team Tvis Holstebro indtil 30. maj 2004, hvilket er en forlængelse på ét år.
Klubben har ambitioner om at komme til tops i Håndboldligaen, og sportschef John Mikkelsen vurderer, at Peter Bruun Jørgensen er den rigtige træner til at indfri målsætningen.

“Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Peter Bruun Jørgensen. Han har vist sig at være den rette mand for klubben, og vi tror på, at Peter Bruun Jørgensen kan løfte holdet det sidste skridt op i tabellen, således at vi er med i top fire indefor de næste to sæsoner,” siger John Mikkelsen.

Efter mange år i Virum/Sorgenfri skiftede Peter Bruun Jørgensen før denne sæson til den vestjyske klub, og det har han ikke fortrudt. ” Jeg ser meget store sportslige perspektiver i klubben. Spillermaterialet er det mest talentfulde, vi har i Håndboldligaen i dag.

Holdet er på grund af spillernes alder og manglende erfaring ikke klar til en topplacering endnu, men jeg arbejder ud fra en langsigtet plan, og derfor er Team Tvis Holstebro den mest attraktive klub for mig,” siger den 32-årige træner.

Kilde: B.T..