TTH sikrer træner til slutspillet

Team Tvis Holstebro har forlænget samarbejdet med træner Tobben Evjen til udgangen af maj, så han også står i spidsen, hvis det lykkes holdet at kvalificere sig til slutspillet, det oplyser DR Midt & Vest.

Den norske træners kontrakt med Team Tvis Holstebro udløb ellers med udgangen af april, men med udsigten til en mulig plads i slutspillet er parterne blevet enige om at forlænge samarbejdet til og med et eventuelt slutspil.

Team Tvis Holstebro brugte i vinter en option i kontrakten med Tobben Evjen der gjorde det muligt at afbryde samarbejdet efter det første af den oprindelige kontrakts to år – det skete for at gøre plads til den fynske succes-træner Bent Nyegaard, der kommer til klubben til sommer.

Skjern og Team Tvis Holstebro deler lige nu den fjerdeplads, der giver adgang til slutspillet – der mangler tre kampe i grundspillet.

Kilde: DR Sport.