Trio til TTH – Hansen ny assistent

Søren Hansen, TTH - Wisla Plock, 2013. Foto: hfoto.dk

To rutinerede herrer, et ungt talent og en spillede assistenttræner fuldender TTH-truppen.

Onsdag præsenterede Team Tvis Holstebro de sidste brikker til næste sæsons herrehold på et pressemøde. Det drejer sig om den svenske landsholdsstjerne Jonas Larholm, rutinerede Anders Oechsler og den talentfulde højreback Peter Balling fra Skanderborg. Søren Hansen bliver ny assistenttræner efter Michael Bruun.

31-årige Jonas Larholm er det største scoop for klubben. Den svenske landsholdsstjerne spiller pt. i Ungarn, men vender hjem til det skandinaviske, hvor han bl.a. har vundet DM med Aalborg. Lad os håbe han får mulighed for at gentage successen med TTH!

TTH har tidligere haft succes med svenskere som Joakim Ernstsson og Patrik Olsson, der begge var med til at vinde pokalen i 2008.

Anders Oechsler vender hjem fra tyske Minden, hvor den tidligere TTH-spiller Rene Bach Madsen også har spillet. Den to meter høje back er udset til at erstatte Klaus Thomsen som forsvargeneral.

Det bliver til et gensyn med en gammel holdkammerat for Anders Oechsler. Han er jævnaldrende med Søren Hansen, som han spillede sammen med længe før han blev professionel.

Peter Balling kommer ligesom Jonas Hansen fra Skanderborg og er en spiller med masser af udviklingsmuligheder. Han overtager en plads på højre back efter Morten Nyberg, der ikke fik forlænget sin kontrakt. Klavs Bruun ville dog gerne have beholdt den sjællandske højreback, da han også har planer om at bruge Peter Balling som playmaker.

Søren Hansen er med sine 34 år den mest rutinerede spiller på TTH-holdet og han træder til næste sæson et skridt op i rangstigen og bliver spillende assistenttræner. Klavs Bruun lagde stor vægt på at Søren Hansen blev assistent da han forlængede. TTH har dermed to sjællændere i front fra næste sæson.

TTH har tegnet en treårig kontrakt med Jonas Larholm, mens Anders Oechsler og Peter Balling i første omgang har kontrakt på to år i Vestjylland.

Alt i alt er onsdagens nyheder en bekræftelse af de rygter, der har været fremme. Dermed er truppen i hvert fald ikke ringere til næste sæson.