Hen over Jylland til en god gang tæv

Højt humør i bussen: Odenses nye hold fik følgeskab af et par trofaste fans på den lange søndags-tur til Holstebro.

Højt humør i bussen: Odenses nye hold fik følgeskab af et par trofaste fans på den lange søndags-tur til Holstebro.
Søndagens første chok fik Deres Udsendte, så snart han var steget på toget i Odense og havde fundet vogn nummer 13 med det stolte navn Herluf Trolle – opkaldt efter en adelsmand, der i 1500-tallet gav social og pædagogisk hjælp til de svage i samfundet.

Noget som Odense så sandelig kunne få brug for senere.

– Nå, du skal også til håndbold i Holstebro, sagde et par ungersvende, der straks præsenterede sig som trofaste Martin Killerup og Claus Steiner. De har fulgt Odense-kvinderne i et par sæsoner, og de er fast besluttede på at følge dem til dørs – og tilbage til 1. division.

Væddemål
Varslet om snestorm havde gjort toget til det indlysendevalg, og det viste sig klogt: Mens nye sider af Danmark blev oplevet, og man passerede ukendte stationer som Give, Thyregod, Vildbjerg og Aulum på den lange vej mod nord, var der tid til væddemål med de to Odense-fans.

– En kammerat har SMS’et, at Odense taber 32-17, og ham tør jeg ikke vædde med. Han gætter altid rigtigt, sagde Claus Steiner.

Efter turen over den jyske højderyg kom vi endelig til Holstebro Banegård. Næste chok. Byen har lagt det stolte idrætscenter fem kilometer uden for byen.

– Fritidscentret? Du mener krisecentret: Der ligger osse HB. Holstebro Bundklub, sagde taxa-chaufføren, der hurtigt piskede speedometret op på 90 km/t gennem de snedækkede boulevarder ud mod hallen, hvor Ligaens bundslag skulle finde sted.

– Der sker ikke så meget andet i Holstebro i dag. Folk er lidt matte efter julen. Selv bordellet er lukket. Den røde lygte er i hvert fald tændt, sagde chaufføren, og det var vist humoren, der skulle bære denne dag igennem på en dag, hvor Odenses ramponerede hold efter ugers og måneders krise endelig skulle spille håndbold igen. Efter tre-fire nederlag til politikerne derhjemme ventede tocifrede tæv på udebane.

Jepsen var borgen
Det kendte udgangspunkt: Odense har lige nu kun to spillere tilbage fra efteråret: De to unge bagspillere Nete Henriksen og Maj Hygum Andersen.

I målet kunne Odense støtte sig til den tidligere landsholds-målmand Lene Borg Jepsen og Stjernen-keeperen Anette Duncker, der har en fortid i Svendborg i 1. division. Begge er over 30 og er et solidt fundament, og det pyntede, at den gode boldspiller Anne Marie Sørensen er vendt tilbage fra Haderslev.

Holstebro havde i pausen hentet Slagelses koreaner Sang Eun og en hollandsk streg ved navn Mariska Schenkel, der tog løn-numrene efter de bortløbne profilerne Karina Jensen og Rikke Skov.

Odense-pigerne virkede stive og nervøse i starten. Angsten for en kæmpe øretæve blokerede åbenbart: Men forfjamskelsen var større hos Tvis-pigerne, og da Helle Hansen og Marie Thuesen bragte fynboerne foran 1-0 og 2-1, sås nervøse trækninger i sponsorlogen, hvor det er noget med, at lederne fra forstaden Tvis og selve Holstebro-klubben til tider toppes om magten og pengene.

Men selvfølgelig var der forskel midt i den oplivende Odense-fight, selv om Lene Jepsen flere gange viste klassen.

– Vi har jo kun trænet et par gange sammen med dette hold, og derfor har vi målmænd slet ingen aftaler med forsvaret, sagde Lene Jepsen, da det hele var fornuftigt overstået.

Noget af et chok
Det var lidt af et chok – af de positive – at gense Jeanette Petersen, 35, som Liga-spiller. Hun var med, da Deres skribent startede sin såkaldte karriere.

– Det er 13 år siden, jeg spillede i øverste række. Det var på det Stjernen-hold, hvor Anette Rytter også var med. Men jeg er med for at hjælpe holdet igennem, så vi kan få et godt hold i 1. division, sagde Jeanette Petersen, der tog den tiltagende Tvis-føring efter pausen med høj cigarføring.

– Det er vigtigt, at vi har nogle spillere som Jeanette, der tør være med. De unge spillere bliver klart bedre, når vi har trænet noget mere, og de har vænnet sig til at skulle bære holdet, sagde Lene Jepsen Borg efter sidste fløjt.

Efter pausen kneb det med returløbene, Sang Eun fik vist lidt klasse, og Tvis fik for mange nemme mål. Men det var opmuntrende, at Odense kom stærkt igen i slutfasen.

– Det holder ikke
Fem minutter før tid prøvede Deres Udsendte at fikse kampen ved at fortælle om væddemålet på 32-17 til Lene Jepsen.

– Det holder ikke. De får ikke 30 mål, sagde Jepsen og gik ind i buret.

Men det var tæt på, og med 30-17 slap Odenses amatører uden skrammer på sjælen var det vilde vest.

– Vi kunne have lavet en lige kamp med tre ugers træning mere. Men vi havde da stadig tabt med fem, sagde en spiller på vej hjem i bussen, og hvornår har man set to bundhold lave små jubelscener efter en kamp?

Tvis fik de første point overhovedet, og Odense kom i gang og fik scoret sytten gange. Det bliver store øretæver mod de store i klassen, men når Odense møder de nederste i klassen, er det et godt bud, at skrammerne bliver til at leve med.

De to Odense-fans gør det i hvert fald.

– Odense har de bedste ben i Ligaen. Og det gør ikke noget med lidt udskiftning en gang imellem, sagde den gale duo på bussens bagsæde, da den ud på aftenen stred sig hjem gennem snestormen.

Kilde: Fyens Stiftstidende.