Der venter Tvis KFUM en vanskelig kamp i Virumhallen på lørdag, hvor Virum/Sorgenfri vil forsøge at revanchere sig for nedlaget i 1998, hvor Tvis med sejren var millimeter fra at komme i slutspillet.
Efter tre store udebanenederlag er det på tide Tvis KFUM viser, at man også kan stå sikkert på fremmed gulv. Men det bliver givet en hård opgave mod et profilfyldt Virum/Sorgenfri-hold, der er kommet godt fra start med fire sejre og to nederlag.
Hvis drømmen om slutspillet skal holdes i live hos Tvis KFUM ville en sejr på Sjælland være forrygende, inden de vigtige kampe mod naboholdene i tabellen, Team Esbjerg, FIF og Vadum, i december. Et fromt ønske er, at bønderne ikke taber modet i anden halvlag som i de sidste udekampe. Vi vil ikke se flere ydmygelser!