Drøm eller virkelighed?

Hvis man havde set kampen Randers HK-TTH, så skulle man tro at Viborgs 4 europamestre kunne vinde dagens kamp uden deres holdkammerater. Men heldigvis er håndbold et holdspil! Bagud med 5 mål det meste af første halvleg vender TTH kampen til 13-12 inden pausen. Dragetøserne blev ved med at spy ild hele 2. halvleg. 22-21 med 180 sek. igen… Heidi B skal skyde straffe…

Hvis man havde set kampen Randers HK-TTH, så skulle man tro at Viborgs 4 europamestre kunne vinde dagens kamp uden deres holdkammerater. Men heldigvis er håndbold et holdspil! Bagud med 5 mål det meste af første halvleg vender TTH kampen til 13-12 inden pausen. Dragetøserne blev ved med at spy ild hele 2. halvleg. 22-21 med 180 sek. igen… Heidi B skal skyde straffe…
Da jeg kørte hjemmefra, med kurs mod IC-Vest havde jeg regnet med et nederlag på mindst 10 mål, som sidst. Jeg kom lidt for sent til kampen og Viborg førte 3-2. De trak hurtigt længere fra til 2-7. Jeg prøvede at holde humøret højt ved at tænke: “Men der er da mange tilskuere!”
Viborg bliver ved med at føre sikkert. TTH laver mange tekniske fejl, men pludseligt vågner den sovende drage. Først repræsenteret ved Ingeborg Vliestra i målet, i det samme ved Rikke Christiansen på venstre-fløjen, som i dag slog sin VHK-ditto (både i spil og udseende!). Heidi Brander kom på banen igen, og flækkede dejlige mål bagfra. Smukkest af alt må være scoringen til 13-12 direkte på 3 meterkast efter fløjten havde lydt. Publikum reagerede som om sejren var i hus – samtlige tilskuere fløj op og jublede!
TTHs comeback skete så hurtigt at Ulrik W ej nåede at blive rød i hovedet.
Da dommerne fløjtede op til 2. halvleg var der kommet gang i publikum, som aldrig før. 1300 tilskuerne var vidne til at TTH holdt føringen hele halvlegen. Det gjorde dragetøserne ikke ved at spille hurtigere end Viborg, men ved ikke at gøre spillet sværere end det er. Hver eneste spiller gjorde sin sidekvinde god, og så havde TTH et hemmeligt våben i fløjspiller Rikke C, som flere gange stak af sted på kontra, med en hastighed der i bil ville resultere i et klippet kørekort.
Ingeborg i målet fik god hjælp fra forsvaret, men selvom det til tider glippede tog hun alligevel bolden.
Da Heidi B skulle skyde straffe med sølle 180 sekunder igen, var alle klar over at en scoring ville give 2 sensationelle point til hjemmeholdet! Heidi rammer overliggeren…. ved 23-23 har VHK bolden, dommerne dommer angrebsfejl og dragerne er på bolden. VHK prøver succesfuldt at stresse de hvide fra Vest. 3 meter kast – kampen er slut. Heidi skyder… men brænder. På trods af dette skal glæde over det mindst ligeså sensationelle point ikke være mindre. Her sidder man næsten 2 timer efter kampen og stadig imponeret over hjemmeholdets indsats. På haandboldliga.dk prøver man at give en forklaring ved at fremhæve hvem VHK ikke havde med og at Maiken Larsen var syg. Tør øjnene! TTH var det bedste hold i dag og 2 point ville være mere end fortjent. Gav man point efter indsats i stedet for blot sejr, havde 10 ikke været for mange!!
GODT KÆMPET PIGER!!!

Vidner til sæsonens bedste oplevelse: 1300

Dagens drage: I dag kan man ikke fremhæve en enkelt spiller! Hele holdet får derfor prisen! GIRLPOWER! :)

Til slut en lille håne bemærkning: VIBORG HK – HA HA HA