Dragens Teater

Et underholdningscentrum med Musikteatret, Dansens Teater og ”Dragens Hule” – en håndboldarena med plads til 3000 vidner – placeret i en og samme bygning med den sigende adresse “Ved Hallen” er den ambitiøse plan fra TTH og Schaufuss-balletten. Det fremgår af dagens udgave af Dagbladet.

Et underholdningscentrum med Musikteatret, Dansens Teater og ”Dragens Hule” – en håndboldarena med plads til 3000 vidner – placeret i en og samme bygning med den sigende adresse “Ved Hallen” er den ambitiøse plan fra TTH og Schaufuss-balletten. Det fremgår af dagens udgave af Dagbladet.
Planen er at det nye bygningsværk skal opføres ved siden af Musikteatret, hvor der nu er parkeringsplads. Dansens Teater skal så være i den ene ende, Dragens Hule i den anden og i midten skal der være fælles faciliteter – kontorer, cafeteria, sponsorlokaler. En ny hal i Holstebro vil også løse problemer med manglende halkapacitet til glæde for blandt andre HH90.

IC Vest er dog stadig i baghånden: ”Vi mener at dette projekt er den bedste løsning for alle parter, men hvis det viser sig at det ikke kan blive til noget er den totale renovering af IC Vest den næstbedste løsning,” siger Poul Madsbjerg, direktør i TTH A/S til Dagbladet

Idéen er et resultat af det samarbejde mellem balletten og TTH der blev indgået for få måneder siden og er opstået under drøftelser om hvordan man skaber de bedste betingelser for både håndbolden og balletten.

Dette projekt er en fantastisk god idé. Ikke blot får vi nye og bedre faciliteter, det betyder forhåbentlig også flere tilskuere, idet man så er knap så afhængig af at have en bil, som det er tilfældet med IC Vests håbløse placering i Holstebros udkant. Vi krydser trommestikkerne for at dette visionære projekt bliver til virkelighed og Holstebro får et underholdningscentrum med dans, teater, sport og filmfremvisning placeret skulder ved skulder.

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret