Ærgrelse på Sydfyn

Som TTH oplevede så sent som i 2015, er det bestemt ikke sjovt at tabe en pokalfinale. GOG ved også hvordan det føles, da HC Midtjylland i 2016 blev pokalmestre på fynboernes bekostning. I GOG-lejren forsøger direktør Kasper Jørgensen dog at se det seneste nederlag fra den lyse side: “Vi skal heller ikke glemme, at sølv i pokalturneringen selvfølgelig stadig er en flot præstation, selvom det ikke føles sådan lige nu,” udtaler han på GOG’s hjemmeside.  Fynboernes norske målmand, Ole Erevik, så mindre lyst på GOGs indsats lige efter kampen. “Vi har spillet godt en halv sæson, men så smider vi det i løbet af natten. Vi blev bange i afslutningerne. Fint nok, at Torbjørn stod en god kamp, al respekt for det. Men vi må videre,” sagde han til TV 2.