3. gang var ikke lykkens for Dragepigerne

I dag mødte Dragepigerne Football Club København Håndbold. De to hold har mødt hinanden to gange før og hver gang kunne FCK tage hjem med en to-måls-sejr. Men på hjemmebane med Flammen i ryggen var en sejr ikke urealistisk.

I dag mødte Dragepigerne Football Club København Håndbold. De to hold har mødt hinanden to gange før og hver gang kunne FCK tage hjem med en to-måls-sejr. Men på hjemmebane med Flammen i ryggen var en sejr ikke urealistisk.
Og det startede da også pænt. De 750 tilskuere kunne glæde sig over at TTH fik bragt sig på 5-3. Men så begyndte FCK at spille håndbold og Dragepigerne måtte gå til pause bagud med et enkelt mål, 11-12.

Halvlegsresultatet var et godt udgangspunkt for forhandling og anden halvleg var rimelig jævnbyrdig det første kvarters tid, dog holdt FCK sig foran med et par mål. Ved stillingen 19-21 til FCK, begyndte det dog at gå galt for TTH. Blandt andet tillod forsvaret fire indspil til stregen og det hele endte med slutresultatet 21-27.

Men det var ikke nogen decideret lorte-kamp af Dragetøserne. Målvogter Ingeborg Vliestra stod godt, bortset fra den sidste halvdel af 2. halvleg, og snappede fem straffekast. Den lokale islænding, #3 Hrafnhildur Skuladottir (som vi her i Flammen har tilladt os at døbe “Haffe”), lavede fem flotte mål og det samme gjorde Karina Jensen og Heidi Brander, sidstnævnte dog de fleste på straffekast.

Dagens Drage: Ingeborg Vliestra

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret