Onsdag aften tog Skanderborg Håndbold turen til Gråkjær Arena med håbet at hjembringe to point og derved sætte kursen væk fra den tunge ende af ligaen. Hjemmeholdet formåede uden at anstrenge sig at hive tredje sejr i træk hjem med cifrene 31-23.
På venlig vis blev kampens først tyve minutter spillet, og hverken hjemme- eller udehold var interesseret i at satse i forsøget på at tage afstand. Før kampen formulerede bænkede Magnus Bramming til de fremmødte i PWC-Loungen ellers sin bekymring for Skanderborg Håndbolds adrætte kontrafase.
Kontrafasen var et våben, Skanderborg ikke kunne gøre brug af, da et roligt spillende hjemmebold formåede at afslutte næsten hvert angreb med enten en scoring eller et forsøg på dette.
En velspillende Michael Damgaard tog teten fra kampens første fløjt i angrebet som i forsvaret, hvor han tog hånd om en af fremtidens mænd på landsholdet Martin Risom. En indsats, der smittede af på den unge holdkammerat Frederik Ladefoged, der, trods sine kun 18 år, igen viste liganiveau. Sammen med nyerhvervede Anders Oechsler dannede Frederik fundamentet i et Team Tvis Holstebro forsvar, som på dagen ikke fik brug for en formodentlig småskadet Søren Tau.
Tyve minutter spillet og tydeligt er det, at TTH-holdet har et gear eller to mere end Skanderborg. Et gear, der gøres brug af i perioden frem mod pausen. Andenfaseknappen bliver trykket i bund, og den kasseformede måltavle i Gråkjær Arena fortæller 17-11.
Værd er det også at nævne, hvordan Jonas Hansen næsten forløsende viste samme gode takter som i sidste sæson, hvor han var med til at bringe resultater og gode øjeblikke til klubben. Fremover bliver det spændende at se, om Jonas Hansen, sammen med målmandsmakker Rasmus Lind, formår at forbedre en ellers vag start på sæsonen i målet. Dét i en tid hvor højeste redningsprocent ofte er ens betydende med sejr.
Der var kampen igennem rig mulighed for, at begge hold kunne få eksperimenteret med diverse mandskabssammensætninger og kombinationer, hvilket anden halvleg bar præg af. I kampens slutfase blev det en realitet, at der på banen i aften havde været ikke mindre end fire ungdomsspillere af årgang 96 repræsenteret.
Fandenivoldske Michael Damgaard tog ofte sagen i egen hånd, hvorfor han også slutter af med i alt otte mål.
Netop Michael Damgaards succes syntes desværre at være på bekostning af storebror Allans, der ikke formår at skabe struktur i angrebet. Det kan for den udefrakommende være svært at se, hvorfor anførerbindet langt hen ad vejen var rundt om netop Allan Damgaards arm sidste sæson. En sæson hvor han – uden at støde nogen – måtte have været med i vore kære landsholdstræners overvejelser i højere grad end nogensinde før.
Halvlegen igennem formåede TTH-holdet at holde styr på Skanderborg Håndbolds kontra, andenfase samt etablerede angrebsspil. Netop det etablerede angrebsspil syntes at være Skanderborg Håndbolds akilleshæl, hvor hverken skytter eller fart kunne true en ellers relativt uprøvet TTH-defensiv.
Anden halvleg bar ikke reelt præg af spænding, da skadesramte Skanderborg Håndbold ikke formåede at følge med hjemmeholdet, som derfor smider to point på kontoen og foreløbig placerer sig på tredjepladsen i ligaen.
“Vi kan enten vinde med ti eller tabe med fire”. Sådan lød det fra direktør Jacob Jørgensen inden aftenens opgør til de trofaste medlemmer af erhvervsklubben. Vi vandt med otte.
En velspillende Michael Damgaard udnævnes dagens drage. Han formåede både at dække op og score mål, og på en dag hvor det ikke var nødvendigt at spille sig helt ud, holdte han stadig koncentrationen.