Pligtsejr uden at ramme topniveau

Dagens kamp gav svar på hvordan denne sæson kommer til at forløbe. Kampen gav dog også flere spørgsmål. En ting er helt sikkert, Simon Birkefeldt bliver en vigtig mand i år! Dragerne spillede flydende og prangende når han var på banen, desværre virkede de idé- og livsforladt så længe han sad på bænken.

Kampens første 10 minutter var lige, men med Esbjerg i front med en enkelt, mest grundet manglende konsekvens i Tvis Holstebro forsvaret. Det var stadig tydeligt at vi er i begyndelsen af sæsonen da aftalerne endnu ikke sidder i skabet. Guldfuglen Jonas Hansen, som i dagens anledning var startet i målet, havde svære arbejdsbetingelser. Klaus Thomsen fandt ikke den sædvanlige ro sammen med Jakob Thoustrup i forsvaret, hvilket betød at den normalt så velfungerende offensive 6-0 virkede rodet.

Klaus Thomsen fik som halvlegen skred frem sat skik på og da Simon fortsatte med at score efter behag blev grunden for en sejr lagt i løbet af 10 minutter, hvor TTH gik fra 7-7 til 11-16. Patrick W. Og Magnus B. Scorede på hopskud fra de respektive backs, hvilket giver et glimrende bilede af at Dragernes angreb i dag var Esbjerg.

Klavs Bruun gav de unge spillere chancen, hvilket betød pause til Magnus, Patrick og Simon hvilket kostede lidt på målscoringen, som holdt sig på en stabil føring på 13-18 til 15-21 ved pausen.

De 2 hold kom fra pausen i start opstillingerne, og scenariet fra første halvleg gentog sig, med lidt mere vind i sejlet til TTH, som med 20 minutter igen førte med 19-26. Uden spillet i 2. Halvleg havde været prangende havde første kæden vist at gæsterne var det bedste hold på banen.

Sejren virkede her sikker og Flammens udsending tænkte på dette tidspunkt alene på, hvor stor sejren skulle blive, så let skulle det dog desværre ikke blive. Da B-kæden igen blev skiftet ind, begyndte Esbjergs forsvar at fungere, og en død periode fra TTH med kun to mål, samtidig med seks fra hjemmeholdet, bragte spændingen tilbage og TTH spillerne var tydeligt frustrerede. Klaus Bruun fangede heldigvis situationens alvor og satte først Allan Damgaard tilbage på banen og de sidste syv minutter blev igen spillet med Simon på højre back, hvilket igen resulterede i ro og overskud.

Det var tydeligt at TTH’s drenge mangler at finde takten i forsvaret, men også at Simon Birkefelt skaber gejsten og viljen som til tider ser ud til at mangle hos de andre. 1.-kæden med Simon B., Allan Damgaard, Patrick W., Magnus B. og Søren Hansen er velfungerende, spørgsmålet er dog hvem der skal spille centralt, og hvordan 2.-kæden kan spilles sammen så det ikke koster for meget at måtte give A-holdet pause.

Ribe-Esbjerg havde 3 mål for kampen mod Team Tvis Holstebro: At have 18 redninger af målmændene, vinde kontrakampen med 4 overskydende mål og score på straffekastene. Ingen af målene blev opfyldt.

Dagens Drage blev, på trods af 9 mål af Magnus Bramming, klart Simon Birkefelt som, selvom hans forsvarsevner ikke er i top, viste gejst og vilje. Simon havde samtidig en dag hvor han virkelig fik læst Ribe/Esbjerg godt.