Pulsen er stadig høj, mens dette skrives. Hvilken præstation af TTH og hvilket drama til sidst! Med en sejr på 39-38 (22-18) over GOG i den anden bronzekamp sikrede vestjyderne sig en tredje og afgørende kamp om metal i Gudme 16. juni.
De færreste havde regnet med, at TTH kunne tvinge GOG ud i en tredje kamp. Grundspilsvinderen GOG havde vundet den første kamp sikkert med 33-28, og TTH-spillerne så meget slidte ud. For at gøre ondt værre måtte Mathias Porsholdt, Jorn Smits og Magnus Bramming stille op småskadede til den afgørende kamp, og Christoffer Cichosz kunne slet ikke spille.
Derfor måtte Søren Hansen og Claus Uhrenholt tænke ud af boksen for at skabe spænding om metallet. Og de hev den helt rigtige hammer op af værktøjskassen. Nemlig et 7 mod 6-angreb fra første minut. Det var ikke så overraskende for GOG, men TTH havde imidlertid ændret nogle af aftalerne og løbebanerne i angrebet, og det kom bag på fynboerne, der var statister i forsvaret i første halvleg, hvor TTH spillede meget bredt og spillede sig blanke gang på gang. Og denne gang svigtede Jesper Munk på stregen ikke. Han lavede 6 mål på 6 forsøg.
Fra 3-3 rykkede TTH til 8-3 efter 8 minutter. Det var ikke fordi, TTH havde styr på GOG i forsvaret. Det fik de aldrig. Men en velforberedt Sebastian Frandsen hev en række 100%-redninger ud af ærmet. Efter 14 minutter stod det 14-7, og vestjyderne kunne gå til en pauseføring på 22-18 efter at have spillet 6 mod 6 de sidste 10 minutter. En føring, der virkede for lille, det flotte spil taget i betragtning. Heldigvis havde Hansen og Uhrenholt taget ved lære af semifinalerne og den første bronzekamp og spillede mere bredt. Det betød, at særligt Jonas Porup, men også Jorn Smits, supplerede Aaron Mensing, Allan Damgaard og Kay Smits i angrebsspillet.
Men, som sagt, var det med uro i maven, at man gik til pause. Var 22-18 for lille en føring mod de eksplosive fynboer? I begyndelsen af anden halvleg holdt TTH imidlertid føringen nogenlunde, igen i en 7 mod 6-formation. 24-20 blev desværre til 26-26 efter 40 minutter, da Simon Pytlick scorede efter behag fra ydersiden af venstre back, og veteranen Søren Haagen hev nogle redninger ud af ærmet. To dumme udvisninger til Odinn Rikhardsson på højrefløjen, der fik Jeppe Hauskov på banen, og tabte bolde bragte nu GOG i teten. Gæsterne bragte sig foran 30-32, og TTH manglede pludseligt at hente 3 mål for at fremtvinge en tredje kamp.
Mod alle odds og ganske overmenneskeligt hev TTH alligevel ekstra kræfter frem. Dragerne vendte, godt hjulpet af et veloplagt hjemmepublikum i stalden, igen kampen og kom foran 33-32, og selv om GOG kom på 35-35, så ville de flot kæmpende vestjyder det anderledes. Mensing, der sammen med Kay Smits spillede fremragende i angrebet, gjorde det til 39-37 med halvandet minut igen. Kampen var dog ikke lukket. Oscar Bergendahl scorede heldigt på en ripost i det næste angreb, og med 25 sekunder igen skød Mensing over mål. Efter en timeout lykkedes det heldigvis ikke Mathias Gidsel at affyre et kvalificeret skud, og det hele endte med et frikast, som Emil Lærke ikke var i nærheden af at score på.
Jublen kunne bryde løs i stalden, der efterfølgende sagde farvel og tak til syv spillere: De tre målmænd Sebastian Frandsen, Rickard Frisk og Nicklas Graugaard samt Kay Smits, Johan Kofoed, Jorn Smits og Odinn Thor Rikhardsson. Tak for indsatsen og lykke til fremover! Det bliver særligt spændende at følge Kay Smits i Magdeburg og Sebastian Frandsen i Porto. Det er godt, at TTH ikke længere afgiver nøglespillere til konkurrenter i den danske liga som tidligere, hvor BSV og KIF gerne snuppede de bedste TTH-spillere. Kay Smits blev desuden velfortjent kåret til årets spiller i TTH.
Nu venter den afgørende bronzekamp i Gudme 16. juni. Kun tre dage før GOG skal spille pokalturneringens Final 4. Efter kampen udtalte Morten Olsen da også, at han opfattede kampen mod TTH som en ligegyldig træningskamp. Jeg er sikker på, TTH-spillerne ikke har det på samme måde. Bronzen skal for femte gang til Tvis, Holstebro og omegn!