Team Tvis Holstebros damer står med mere end et ben i EHF Cup-finalen efter en udebanesejr på 25-38 over tyrkiske Muratpasa Belediye SK. Vestjyderne var foran med beskedne fire mål, 14-18, ved pausen i lørdagens semifinale, men som slutcifrene antyder kunne værterne slet ikke følge med i anden halvleg. Nathalie Hagman og Jamina Roberts delte topscorerværdigheden for TTH med otte mål hver. Det skal gå meget galt hvis ikke TTH står i en finale mod enten Érd HC eller Rostov-Don efter returkampen på søndag.