Intet mindre kan siges om det! Michael Bruun som Batman, Thoustrup som general, HC. Lund som kreatør! Gæsterapporter Martin Borg fortæller om kampen mod AaB.
Første halvlegs absolut bedste mand var klart Michael Bruun der fuldstændig pillede AaBs stærke bagkæde. Det skal selvfølgelig tilføjes at dansesmølfen Boldsen ikke deltog overhovedet, men både André Jørgensen og Daniel Svensson fik ikke mange kasser i mål i første halvleg.
Det fremragende forsvars spil gav igen plus på kontoen, og da først angrebet begyndte at flyde, krydret med kontraspil af høj klasse, rykkede TTH langsomt fra. De 14-8 ved pausen var ganske fortjent.
Anden halvleg startede som mod Kolding! Heldigvis vågnede TTH op og stoppede den korte stime AaB var i. Forspringet kom kort ned på tre mål inden der igen blev skabt et seksmåls forspring. AaBs forsvar var sløvt og da Søren Rasmussen absolut intet tog i målet udeblev spændingen fuldstændig de sidste 20 minutter hvor sejren var sikret.
Eneste minus var at på trods af 200 flere fremmødte var stemningen langt fra den samme som mod Kolding.