En mur til forskel

Allan Damgaard, TTH - Wisla Plock, 2013. Foto: hfoto.dk

Sjældent kan man ikke hive minimun et point hjem, hvis modstanderen kun scorer 24 mål, men når Marcus Cleverly bliver skudt varm er en af undtagelserne. TTH måtte derfor igen se sig besejret med 5 mål, denne gang på hjemmebane, 19-24. Dagens positive indslag var dog at Bo Spellerberg ikke fik netmaskerne til at blafre en eneste gang.

Gæsterne fra Kolding lignede, som i sidste uge, ikke et hold der var klar fra kampens start. Spillerene dvaskede rundt, og virkede overhovedet ikke til at have styr på TTH’s offensive forsvar. Desværre valgte KKK at gentage succesen fra sidste uge, og startede med Cleverly på mål.

TTH og specielt Michael Damgaard, Patrick Wiesmarch og Magnus Bramming virkede skræmte af anden målmanden fra Kolding. De skyder flere gange lige på ham, og sørger derfor at Kolding efter ca. 10 minutters spil stadig er med ved stillingen 3-3.

Begge hold følges pænt ad indtil stillingen 6-6, hvor KKK tager en timeout som skal vise sig at gøre forskellen. Mens TTH fortsætter med at lave ynglinge holds fejl, viser KKK i perioder klassen. Gæsterne skal dog være Cleverly evigt taknemmelig, da han igen i dag viste niveau der var den tyske liga værdigt.

Selvom TTH ikke spillede håndbold der var herre ligaen værdi i første halvleg kunne hjemmeholdet alligevel gå til pause bagud med blot 2 mål, 7-9.

Hvis Jonas Hansens 39% normalt er nok til at imponere de fleste håndbold fans i en topkamp i herreligaen, var lommeregneren virkelig på overarbejde i den anden ende. Cleverly var blevet ramt til hele 71%(!).

Som anden halvleg skred frem blev spillet mere og mere fysisk. Normalt noget der bekommer hjemmeholdet godt, men i dag var det tydeligt at Cirkus København var på glatis, og det kostede desværre udvisninger til hjemmeholdet.

Selvom TTH inden for anden halvlegs to første minutter havde chancen for at komme på 9-9, udnyttede de den ikke. Hvilket ansigtsudtryk Cleverly hev frem i dag, skræmte det tydeligvis hjemmeholdet, og selv på kontrachancerne skød de lige på.

Selvom Michael Damgaard scorede til 10-13 virkede KKK ikke til at ville gøre kampen spændende. De lange angreb blev som regel bygget op til at man hovedkulds kunne kaste sig ind i en TTH-mand og som minimum få et frikast, ofte et straffekast.

Selv når KKK en sjælden gang, ofte efter at have slået en TTH spiller, fik en udvisning formåede hjemmeholdet ikke at udnytte det.

Kampen var reelt spændings forladt de sidste 10 minutter, hvor spørgsmålet alene var om KKK ville prøve at give Cleverly blind for øjnene, for at give hjemmeholdet en chance.
Det blev heldigvis ikke til en afklapsning af de store, til det spille KKK’s 6 marksspillere simpelthen for dårligt i dag, men nederlaget på 19-24 kunne der ikke rykkes ved.

Dagens drage blive i dag endnu engang Allan Damgaard. Peter Balling viste flere gange ungt gå-på-mod og vilje, men havde det i dag svært mod Cleverly. Michael Damgaard som i dag for første gang i 9 kampe måtte gå fra banen med under 8 mål havde det svær, og spillede i store dele af kampen venstre fløj.

Allan var den eneste der reelt kunne putte den ind bag Cleverly, men formåede dog stadig kun at gøre dette fire gange.