Comebacket fusede ud

Marianne Lundsby, TTH - Banja Luka, 2012. Foto: hfoto.dk

Team Tvis Holstebros damer indhentede en føring på fem mål med ti minutter igen, men var alligevel langt fra point i Viborg torsdag aften.

Efter 50 minutter af torsdagens kamp i Viborg stod der 21-21 på tavlen. Desværre var hjemmeholdet bedst i de sidste ti minutter, ligesom de havde været i det meste af kampen.

Vestjyderne havde kontakt ved 10-10 i første halvleg, men havde er kostbart udfald før pausen. Det straffede midtjyderne, som kunne gå til pause foran med fem mål, 15-10.

I anden halvleg fik TTH arbejdet sig ind i kampen igen, bl.a. på grund af en håndfuld gode redninger af indskiftede Marianne Lundsby i målet. Det blev dog aldrig til noget comeback og vestjyderne måtte forlade Stadionhallen uden point. Der er nu tre point op til Team Esbjerg på fjerdepladsen.

Næste opgave for damerne gælder dog ikke ligapoint. På søndag er der returkamp i Cup Winner’s Cup i Gråkjær Arena, hvor modstanderen igen er VHK. Midtjyderne vandt første omgang med 30-24, så det kræver et mindre mirakel hvis vestjyderne skal videre i turneringen.