Pokalturneringens kvartfinale: I en tæt og intenst opgør besejrede Team Tvis Holstebro for anden gang i dette efterår Kolding IF i IC Vest. Det betyder at pokalmestrene fra 2008 kan se frem til at deltage i semi- og finalestævnet (“final four”) i Århus den 27.-28. december. AG København kvalificerede sig lørdag aften til stævnet ved at vinde 28-26 over BSV, mens de to sidste deltagere er fundet når Skjern har spillet mod Nordsjælland og Lemvig mod Århus søndag eftermiddag. Kampen i tal.
Mål for TTH: Petar Nenadic 9, Søren Hansen 4, Søren Nørgaard 4, Morten Nyberg 4, Heino Holm Knudsen 4 (1), Patrick Wiesmach 4, Joacim Ernstsson 2 (2), Søren Tau 1, Patrik Olsson 1.
Mål for KIF: Lars Christiansen 9 (5), Anders Oeschler 6, Bo Spellerberg 6, Muhammed Toromanovic 4, Simon Jensen 3, Matteo Garalda 2, Lukas Karlsson 2.
Udvisninger: TTH 2, KIF 4.
Dommere: Per Olesen, Lars Ejby.
Tilskuere: 1612.