Efter tirsdagens skuffelse på hjemmebane mod Skjern kom Team Tvis Holstebros herrer op på hesten med manér da Århus søndag blev besejret med hele 30-20. Kampen lå lige oven i damelandsholdets bronzekamp, så kun godt 1000 tilskuere så TTH sikre sig to point og ligaens femteplads. Topscorer for TTH blev Joacim Ernstsson, mens den unge højreback Christian Albertsen, der til dagligt spiller på ynglingeholdet, fik sin ligadebut og scorede en enkelt gang.
Mål for TTH: Joacim Ernstsson 6, Søren Hansen 5, Petar Nenadic 5, Søren Tau 4, Dennis Jeppesen 3, Michael Damgaard 2, Jakob Green 2, Thomas Skoglund 1, Christian Albertsen 1, Mads Christiansen 1.
Mål for ÅH: Mads Lind 7, Jannick Mazur 2, Toke Holst 2, Fredric Petterson 2, Nikolaj Veje Rasmussen 2, Simon Birkefeldt 2, Mikk Pinnonen 1, Kim Jørgensen 1, Jakob Thoustrup 1.
Udvisninger: TTH 4, ÅH 1.
Dommere: Jens Nybo, Leif Poulsen.
Tilskuere: 1.004.