Team Tvis Holstebros herrer toppede i weekenden en imponerende sejrsstime i den seneste måneds træningskampe ved at vinde en stærk besat træningsturnering i Berlin. I morgen aften skulle stimen helst fortsætte når det bliver alvor. TTH skal en tur til Skjern for at kæmpe om avancement i Pokalturneringen. Statistikken taler for en TTH-sejr – hvis man spørger på den rigtige måde.
Når sæsonen sparkes i gang onsdag aften står TTH og Skjern overfor hinanden for 26 gang som ligahold. I deres < href="http://skjernhaandbold.dk/default.asp?id=13&newsid=4114&page=1&top=1">optakt til kampen skriver de grønne, at statistikken er på deres side. Det er sandt, hvis man ser på hele perioden.
Statistik er dog som bekendt en smidig størrelse og resultater fra den anden side af årtusindskiftet siger ikke meget om nutidens styrkeforhold. De seneste to sæsoner har de to hold vundet deres indbyrdes hjemmekampe. I sæsonen før det, 2008/2009, vandt TTH to gange (i slutspillet), tabte en gang og spillede uafgjort en gang. Det giver TTH fire sejre, tre nederlag og en uafgjort i de seneste otte kampe. Det er samtidig TTH der senest har vundet på udebane.
Ser man på de senere års statistik er der meget der taler til TTH’s fordel. I virkeligheden siger det nok mest om statistikkens væsen: Som du spørger, får du svar. Skjern er klar favorit hos Danske Spil, men der er ingen tvivl om at TTH-spillerne vil gøre alt for at gøre den forudsigelse til skamme og sikre holdet en god start på sæsonen.
Kom så Tvis!