En chance for revanche

Mens Team Tvis Holstebros herrer endnu har til gode at spille en god kamp i Gråkjær Arena, har damerne leveret gode præstationer. Fredag aften har herrerne mulighed for at bryde den kedelige tendens når der er dobbeltstævne i arenaen. Også damerne har en revanche til gode.

Team Tvis Holstebros herrer har ikke fået den bedste start på den nye hjemmebane i Gråkjær Arena. En heldig sejr over HC Midtjylland og et skammeligt nederlag til Lemvig-Thyborøn er statistikken. Omvendt har damerne spillet sprudlende i arenaen med et ærgerligt etmålsnederlag til ligaens dronninger fra Viborg og sejre over Team Esbjerg og Sønderjyske.

Fredag aften er der dobbeltstævne i arenaen og for herrerne er det en chance for revanche i forhold til de pauvre præstationer.
På papiret er modstanderen dog en lidt større mundfuld end HCM og Lemvig. Nordsjælland Håndbold har ligesom TTH 29 point for 22 kampe og kæmper med om top-fire-placeringerne i ligaen. Hjemmeholdet kan dog trøste sig med at de i efteråret tog fra Helsingehallen med to point.

Damerne møder KIF Vejen, der ligger nr. fire i ligaen, en plads over TTH. Hjemmeholdet har revanche til gode fra holdenes seneste opgør i ligaen, hvor Vejen vandt 30-20. Lad os håbe at damerne kan fortsætte den flotte sejrsstime, de er begyndt på i arenaen, og at herrerne leverer den første gode kamp på den nye hjemmebane. Så bliver fest i Gråkjær Arena!