Tvis – Viborg på onsdag

Der skal først lyde et tillykke til Michael Bruun med sin landsholdsdebut mod de svenske verdensmestre. Han stod hovedparten af kampen og gjorde det ganske godt. Vi må dog nok erkende, at det foreløbigt var en engangsforestilling, da Kasper Hvidt og Søren Haagen er til disposition igen.

Michaels engagement bliver der virkeligt brug for i lokalopgøret mod Viborg, der har købt stort ind før sæsonstart og pt. ligger på 2. pladsen. Med penge er klubben nået langt, og de har lukreret på dameholdets sportslige og økonomiske succes. Problemet har været at få spillerne til at fremstå som en fasttømret enhed, men det ser nu ud til at være ved at lykkedes. Senest slog Viborg Vrold/Skanderborg med 10 mål, og de må være outsidere til mesterskabet, hvis GOG og Virum svigter favoritværdigheden.

Tvis KFUMs mulighed på Vest må ligge i at få stabiliseret forsvaret, der til dels har svigtet i de to seneste kampe, og så skulle kontraspillet, der har været hæmmet af det defensive forsvar, gerne komme i omdrejninger. I hvert fald er det nødvendig med nogle lette mål af Kim-fløjene, hvis ikke det etablerede angrebsspil skal sættes under et voldsomt pres mod de letbenede Viborgspillere. Og hvor ville det være dejligt, hvis både en højre- og venstre back (hhv. Morten Hansen og Lasse Andersen/Artur Lipka) kunne have en af de dage, der skaber fest hos Pride of the West…