Tvis smed sejren væk

Vi kan bare ikke slå Skjern.« Tvis’ landsholdsmålmand Michael Bruun ærgrede sig grumme, men måtte endnu engang konstatere, at lokalrivalerne var de klogeste i slutfasen.

Vi kan bare ikke slå Skjern.« Tvis’ landsholdsmålmand Michael Bruun ærgrede sig grumme, men måtte endnu engang konstatere, at lokalrivalerne var de klogeste i slutfasen.
»Sidste sæson førte vi med fem mål, da der manglede 10 minutter og tabte alligevel i Skjernhallen,« fortæller Michael Bruun, der med mange pragtredninger ellers gjorde sit til, at det denne gang skulle lykkes for træner Peter Bruun Jørgensens unge mandskab. Alligevel løb Tvis med sejre på 21-19 efter 9-11 ved pausen.

Med føring på 5-1 og 9-3 virkede det også som om, Tvis-spillerne ville køre over et i startfasen sovende hjemmehold. Træner Anders Dahl-Nielsen – i sin egen karriere en blændende forsvarsspiller – fik endnu flere grå hår af at se, hvor ringe hans hold dækkede op.

Den landsholds-debuterende stregspiller Jesper Nøddesbo fik i første halvleg metervis af plads til at boltre sig, og Henrik Sloth »glemte« helt at gå frem til langskytten Toke Holst, der først blev stoppet efter pausen og så blev helt almindelig.

»Vi havde problemer, fordi både Jesper Ahle og Jesper Holm stillede op med skader. Derfor blev der måske trukket for store veksler på de samme spillere i første halvleg,« forklarede Michael Bruun.

Han pillede de første 30 minutter fuldstændig pynten af Skjerns to landsholdcs-bagspillere Kristian Gjessing og Jesper Jensen. Til alt held for hjemmeholdet fik ikke mindst Jesper Jensen efter pausen langt bedre fat i begivenhederne og sluttede virkelig stærkt.

»Efter mange træningskampe og med mange fans på tilskuerpladserne var vi nok for ivrige efter at vise vores kunnen. Faktisk satte vi helt de andre medspillere i skyggen før pausen ved at afslutte for meget. Jeg følte mig dog aldrig bange for nederlag, men havde hele tiden i baghovedet, at vi kunne vinde den kamp,« siger Jesper Jensen.

Skjern kom første gang op, da Peter Bruun Jørgensen måtte give pause til Jesper Nøddesbo og Toke Holst. Den ellers så rutinerede Jesper Holm, der stillede op med en fiberskade, smed i tre angreb i træk bolden væk, og det takkede hjemmeholdet for til at udligne.

Skjern gik foran 17-14, før der blev reageret, og de resterende godt 10 minutter gav den spænding, som disse lokalopgør er så berømte for. Og den femte sejr til Skjern i ligeså mange kampe i Håndboldligaen.

Kilde: B.T..