Team Tvis Holstebros herrer er klar til at høste mere erfaring på de europæiske håndboldbaner. Der blev en realitet, da holdet i dag spillede sig videre til anden runde i Challenge Cuppen med en sikker 26-21-sejr over rumænske Steaua Bukarest.
Med sølle 200 tilskuere som vidner i Bukarest dominerede jyderne fra kampens begyndelse, og der blev aldrig sået tvivl om danskernes favoritrolle. Topscorere blev Jesper Nøddesbo, Lau Jacobsen samt Lasse Andersen med hver fem scoringer. Faktisk kom samtlige markspillere i den danske lejr – undtagen Dennis Kirkegaard – på måltavlen. Og efter 32-18 i det første opgør blev Team Tvis Holstebros samlede sejr i deres europæiske debut så massiv som 58-39.
Kilde: B.T..