Efter den flotte indsats mod Viborg var det et sandt antiklimaks at være ét af 1.300 vidner til en uengageret kamp mod Kolding.
Tvisspillernes indsats var blottet for vilje og fight, og lyspunkter var der ikke mange af. Kampen igennem var hjemmeholdet bagud og tilskuerne slap for spænding hele kampen; Kolding svingede taktstokken i 60 minutter. Men det er vel det spændende ved de rødhvide bønder – du ved aldrig hvor du har dem.
Inden kampen var der blomster til vores højre fløj, Kim Sandal. Han har spillet 150 kampe på Tvis KFUMs førstehold.