Onsdag aften havde den ydmyge Tvis Hal besøg af Viborg HK, som stillede med de hjemvendte VM-spillere
Både MIchael Knudsen, Morten Bjerre og TV2-kommentator Nikolaj Jacobsen var med i træningskampen. TTH måtte se bort fra en hel række spillere: Lasse Andersen, René Madsen, Dennis Kirkegaard, Eric Hucko og MIchael Bruun sad udenfor. Desuden fik Martin Kristensen kun få minutter på banen. Men det viste sig ikke som noget problem, for et veloplagt TTH-mandskab, som gik frisk til stålet. Dragerne kom foran 3-0 og senere 8-4 og havde i første halvleg i det hele taget mere end godt styr på de grønne. I anden halvleg kom TTH foran med hele ni mål mod et på dagen mere end svagt Viborg-hold. TIl slut blev der pyntet på resultatet, og TTH vandt med fire. Landsholdsspillerne var ikke på nogen måde en afgørende faktor. Michael Knudsen viste VM-formen ved at brænde fem helt oplagte chancer og kun score tre mål, mens Morten Bjerre næsten blev grebet ud af dragernes 3. keeper, Rasmus Lind, som gjorde det glimrende. Det vigtigste i kampen var at se at dragerne havde lagt fløjlshandsken og i den grad tog ved Viborg-spillerne. Således holdt unge Nikolaj Mehl to gange Michael Knudsen i en mand-mand situation! Desuden kan det noteres at Fernando Latorre spillede en fremragende første halvleg, som tegner godt for fremtiden. Han var eksplosiv og god til at sætte fart i spillet og skabe overtalssituationer. Dog gik han, med god grund, lidt død i det sidste kvarter af kampen. Til sidst skal Kim Nielsen fremhæves for en god indsats. Han scorede sikkert fra fløjen og slog til dels også til som højre back.
Alt i alt en bestemt godkendt indsats mod et Viborg-mandskab som var pinligt ringe..