Tilskuerrekord til målorgie

Godt 2000 forventningsfulde og håndboldhungrende vest- og semisønderjyder var mødt op til TTHs første hjemmekamp i mere end en måned. Modstanderne var de regerende Danmarksmestre fra Kolding IF og det blev en målrig kamp, som i modsætning til sidst de to hold mødtes på Vest blev ganske uden spænding.

Godt 2000 forventningsfulde og håndboldhungrende vest- og semisønderjyder var mødt op til TTHs første hjemmekamp i mere end en måned. Modstanderne var de regerende Danmarksmestre fra Kolding IF og det blev en målrig kamp, som i modsætning til sidst de to hold mødtes på Vest blev ganske uden spænding.
Dragerne har ellers i de to foregående sæsoner har godt tag på Kolding, som i sæsonen 2001/2002 måtte forlade IC Vest med det første nederlag i 26 kampe. I sidste sæson blev det til et smalt nederlag på 23-21, men denne gang virkede KIF opsatte på ikke at lade Dragerne komme til fadet.

Koldingenserne fik lov at score første mål, men Dragerne fulgte godt med i de første 10-15 minutter, selvom Tromle i kassen ikke fik fat på meget og forsvaret i øvrigt virkede hullet som en si. Opskriften var den samme som mod GOG – tempoet skulle holdes nede og målene begrænses, hvilket dog ikke lykkedes da KIF begyndte at vise den klasse der gør dem til nærmest permanente danmarksmestre. Ved halvleg stod det 12-17 til stor glæde for den medrejsende KIF-fanfraktion, mens resten af de 2059 tilskuere, der gjorde kampen til sæsonens mest velbesøgte, havde et andet syn på sagen.

Første halvleg bød på en episode hvor Nøddesbo på stregen fik revet en stor flænge i sin trøje. Da han angrebet efter ville protestere til dommeren over det fik han sin anden udvisning. Forbløffelsen var stor. Resten af kampen spillede han som nummer 17, men blev også sparet end del for at forhindre at han fik udvisning nummer 3.

Anden halvleg blev bedre for Dragerne. Angrebet begyndte at flyde bedre, mens forsvaret stadig haltede, selvom både Tromle og Tom stod for et par flotte redninger. I omegnen af 6 straffekast, smukt eksekveret af Martin Kristensen, var også med til at holde TTH inde i kampen. Havde det ikke været for usædvanligt mange skud på stolpen og lige ved siden af mål kunne der være kommet spænding i kampen. Det gjorde der bare ikke, og KIF kunne vende snuden mod syd med endnu en sejr i bagagen, 33-37.

I snit er TTH det hold i Ligaen der har lukket færrest mål ind, men da Dragerne samtidig også er et af de hold der har scoret færrest mål giver det sig selv at de har svært ved at følge med når de ikke kan spille på egne præmisser og kampen bliver et målorgie, som kampen mod KIF blev.

Forsvaret var langt under vanlig standard. KIFs venstrefløj Boris ”Snorkel” og stregspiller Pelle Linders som scorede henholdsvis 11 og 7 mål, fik alt for meget plads. Angrebet var samtidig ikke effektivt nok og så må det ende med et nederlag.

Der var naturligvis også lyspunkter: Martin Kristensens flotte straffekast og Rene Madsen som udnyttede chancen da han kom ind i anden halvleg og scorede fire hurtige mål, hvilket gør ham til Dagens Drage.

Nu har Dragerne en måneds pause mens der spilles EM. Den næste kamp er kampen mod FCK som skulle være spillet den 6. December, men blev udsat på grund af blæst. Den spilles den 4. februar. I sidste sæson slog TTH Djengis Øs horder med 12 mål på hjemmebane, mens det så omvendt ud på udebane. FCK imponerede i gårsdagens anden ligakamp ved at spille lige op med AaB, så det er ikke et hold man skal undervurdere, men samtidig et hold der skal slås. ”Den ta’r fra Vemb fra morgenen af…”

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret