Det er ikke rart at indrømme det, men AGK gjorde lørdag Team Tvis Holstebros herrer en stor tjeneste i kampen om fjerdepladsen. Københavnerne slog Skjern, der var på lejet hjemmebane i Jyske Bank Boxen, med 27-33. Dermed har TTH stadig mulighed for at generobre den fjerdeplads som Skjern stjal fra TTH i sidste runde. Det kræver “kun” fuld pointhøst i de tre sidste kampe – hvis Skjern taber flere point bliver det naturligvis kun lettere. Matematikken ser sådan ud, at Skjern har 29 point for 24 kampe, mens TTH har 27 point for 23 kampe. Ved pointlighed vil det være målscoren, der er afgørende, og her er de hvide langt foran de grønne. Normalt afhænger to holds placering ved pointlighed af deres indbyrdes kampe, men da sæsonens ligakampe mellem TTH og Skjern sluttede med præcis samme cifre, er holdene lige gode indbyrdes.
Tak til AGK