Stikflamme: I frit fald mod bunden

Med dagens nederlag til bundholds-kollegaen Svendborg Tved GI er krisen så småt begyndt at kradse hos TTHs ligaherrer.

Med dagens nederlag til bundholds-kollegaen Svendborg Tved GI er krisen så småt begyndt at kradse hos TTHs ligaherrer.
Store forventninger hang i luften før denne sæson – en ny og succesrig træner skulle gentage succesen fra 2003/2004 og få dragerne med i topstriden. Sådan skulle det som bekendt ikke gå. Grunden, tror jeg, er at TTH ikke har en trup der er bred nok til at spille offensivt håndbold efter Nyegaard-recepten. Hvis man vil løbe fra modstanderen kræver det at man som minimum har to gode spillere på hver plads der kan supplere hinanden, så tempoet kan holdes oppe. Det har TTH ikke – i særdeleshed ikke på højre back, hvorimod venstre back er bedre kørende.

Undertegnede har tidligere givet udtryk for at truppen er god nok og – lige bortset fra højre back – mener jeg sådan set stadig det er rigtig, hvis altså man vil spille efter den klassiske Tvis-recept med stærkt forsvar og masser af kontramål. Men når træneren hedder Bent Nyegaard burde det ikke komme som en overraskelse at det ikke er tilfældet, så det kan godt undre at der er blevet satset på unge håb i stedet for etablerede profiler.

TTH har aldrig haft et særlig højt bundniveau og det har heller ikke været tilfældet i denne sæson, hvor dragerne har leget Robin Hood og tabt til Silkeborg-Voel og Svendborg, mens AaB og ÅGF er blevet slået. Det er naturligvis særdeles uheldigt når det netop er bundholdene som skal holdes på afstand.

Nedrykningen er endnu langt væk. Sidst sæson var 10 point nok for at undgå direkte nedrykning, mens 14 var nok til at undgå nedrykningsspillet. TTH ligger for tiden på 11. pladsen med 8 point, så hvis det blot lykkedes at vinde tre-fire kampe i anden sæsonhalvdel burde dragerne altså være sikre på at undgå de kedelige pladser. Men det ville naturligvis også hjælpe hvis dragerne kunne begynde at vinde bundopgørene.

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret