Team Tvis Holstebro får fornøjelsen af at møde AG København (2 point), Nordsjælland (1 point) og AaB i slutspillet. I den anden pulje skal Skjern (2 point), Århus (1 point), Bjerringbro-Silkeborg og Kolding kæmpe om pladserne i finale- og bronzekamp. Umiddelbart er det ikke den værste pulje for TTH. AG København må forventes at være urørlige, men TTH vandt to gange over Nordsjælland i grundspillet, mens det blev til et point mod AaB. TTH skal hæve niveauet i forhold til de sidste grundspilskampe, men så er en plads i bronzekampen heller ikke helt usandsynlig.
Kilde: TV 2 Sporten