Sejrsrækken skal brydes

Den vestjyske Håndboldligaklub Team Tvis Holstebro forventer mandag aften et rekordstort hjemmepublikum til braget mod de danske mestre Kolding IF.

Den vestjyske Håndboldligaklub Team Tvis Holstebro forventer mandag aften et rekordstort hjemmepublikum til braget mod de danske mestre Kolding IF.
Gæsterne kommer til Holstebro med en frygtindgydende rekord. 26 gange i træk har stjernemandskabet gået fra banen i en vigtig kamp uden nederlag. Sidste gang Kolding IF gik fra banen som taber var den 18.april 2001 mod Team Helsinge. Siden blev holdet en suveræn dansk mester, og i denne sæson er det så indtil nu blevet til lutter sejrer i såvel Ligaen, pokalturnering som i Europa-cuppen.

Team Tvis Holstebro har igennem de seneste sæsoner ofte drillet “de store” på hjemmebanen i Idrætscenter Vest. Peter Bruun Jørgensen og Co. er klar til at skabe turneringens største overraskelse indtil nu. Klubben forventer et tilskuertal over de 1500.

Kolding IF stiller op med den ene “stjernespiller” efter den anden, og udgør uden tvivl landets absolutte bedste mandskab. I den seneste hjemmekamp mod Ajax/Farum var Team Tvis Holstebro´s talentfulde bagspiller Toke Holst forrygende spillende. Kan han sammen med klubbens to A-landsholdsspillere Michael Bruun og Jesper Nøddesbo ramme den rette dagsform, lurer der en overraskelse i luften.

Kampen spilles mandag aften kl. 19.00.

Efter kampen tager hjemmeholdets Michael Bruun og Jesper Nøddesbo sammen med Koldings to A-landsholdsspillere Lasse Boesen og Claus Flensborg til Vejle, hvor de støder til den danske landsholdstrup, som tirsdag drager til Tyskland for at deltage i Super Cup.

På gensyn til en forrygende håndboldoplevelse i Holstebro.

Kilde: Team Tvis Holstebro.