Sæsonen er slut

Så forduftede den sidste spænding om slutspilspladsen, da vores lokale bønder tabte omkampen mod Viborg med 27-24 blandt 1.193 vidner i Viborg Stadionhal. Sæsonen handler nu i de to resterende kampe om at erobre femtepladsen foran Viborg, Bjerringbro og Skjern.

Første halvleg var ellers en opløftende affære. Tom Jensen, stod flot på sin tidligere hjemmebane og angrebsspillet var skarpere end i Otterup.

14-12 ved halvleg var dog for lidt for De rødhvide Bønder, der faldt sammen i anden halvleg. Målmændene fik ikke fat i det store og angrebet savnede Lasse Andersens skarphed. Lyspunkterne i angrebet var Peter Melvej på venstre back og Jesper Nøddesbo på stregen.

Kampen vendte tilViborgs fordel, men Tvis Holstebro kom dog ud af kampen med æren i behold i modsætning til kampen mod Otterup. Nu ser vi rødhvide og blå bønder frem til en hyggelig aften i Holstebro på onsdag, hvor vore helte møder Roar.

Her er der mulighed for at sige tak for en trods alt opløftende sæson. Og i morgen er der som bekendt atter en dag, hvor vi kan bære stoltheden over bøndernes bedrifter i vore altid rødhvide hjerter…