Så gælder det Ørnene

I morgen kommer TTHs herrer fra asken i ilden, når de efter en let kamp mod Skanderborg skal møde Ørnene fra BSV, der har været særdeles godt flyvende i denne sæson. Vinder TTH, udskiftes en aktuel femteplads med BSV’s aktuelle andenplads, mens et nederlag betyder at TTH ligger og roder á point med ÅGF og KIF lige omkring den forjættede fjerdeplads.

BSV kommer til kampen med fem sejre i træk, ligaens mest scorende angreb og stjerner som Lars “Lama” Krogh Jeppesen og Milutin Dragicevic. TTH tager imod med fire sejre i træk, ligaens stærkeste defensiv og et stærkt kollektiv. Det bliver med andre ord en kamp mellem to ret forskellige mandskaber, hvor BSV dog må betegnes som klar favorit.

TTH har skaffet ekstra tribuner til kampen, så der er lagt i ovnen til en ny tilskuerrekord, som endda kan bevidnes direkte på TV2. Imellem håndboldlørdagens to kampe sættes der fokus på den “vestjyske vindermentalitet”. Her er chancen for at høre nogle kloge hoveder byde ind på hvordan TTH kan have så mange sejre i bagagen som tilfældet er. De fleste dragefans vil dog forhåbentlig være nødt til at se indslaget på et seneste tidspunkt, da de er i IC Vest. Vel mødt!

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret