Efter forlydender bragt i Dagbladet, skulle TTH have snøren ude efter et par nye spillere til herreholdet. Det drejer sig om stregspilleren/playmakeren Søren Hansen fra TMS Ringsted og ÅGFs playmaker Heino Holm Knudsen, begge erfarne herrer på 27 år.
Søren Hansen er ifølge Dagbladet tiltænkt at supplere Jesper Ahle på stregen og det skulle være sikkert som Amen i kirken, at han tørner ud for Dragerne i næste sæson. En 3-årig kontrakt skulle efter sigende allerede være underskrevet.
Mere usikkert er det med Knudsen, som for nyligt afbrød forhandlinger om forlængelse med Århus GF, angiveligt pga. uenighed om lønnens størrelse.
Endnu er der ingen forlydender om, hvem der skal erstatte Dennis K. på højre fløj.
Kilder:
TTH på jagt hos konkurrenter
Ringsted-streg skifter til TTH