Mens Patrick Wiesmach står i U21-VM-finalen arbejder Team Tvis Holstebro på at finde en supplering til hans plads på højre fløj. Hbold.dk rapporterer at TTH har den tidligere HC Midtjylland-spiller Dennis Jeppesen i kikkerten og TTH-træne Uhrenholt bekræfter overfor Dagbladet at der er en dialog i gang. Dennis Jeppesen er 26 år og kom i sin tid til HCM fra Hvide Sande KFUM. Meldingen var ellers at næste sæsons trup var komplet, men det var åbenbart en modificerbar sandhed.
Kilde: hbold.dk