Lokalopgør gav 1. udesejr

Natkassen mellem fusionsklubberne Ikast Bording Herning og Tvis Holstebro var hensat til Herning Badmintonhal, der var fyldt til sidste plads denne onsdag aften. 875 tilskuere og alt udsolgt. Dette gav en fin ramme om kampen; både de gule og de hvide fans forstod at give lyd fra sig.

Natkassen mellem fusionsklubberne Ikast Bording Herning og Tvis Holstebro var hensat til Herning Badmintonhal, der var fyldt til sidste plads denne onsdag aften. 875 tilskuere og alt udsolgt. Dette gav en fin ramme om kampen; både de gule og de hvide fans forstod at give lyd fra sig.
Efter den Basketballplagierede langsommelige introduktion af Hernings spillere kunne kampen efter OK fra DR tage sin begyndelse.

Tvis Holstebro havde ladet sig inspirere af den meget dårlige første halvleg mod FIF. 2. fase kontraen og angrebsspillet var uskarpt, mens forsvaret og Michael Bruun stod upåklageligt. Dog viste dragerne deres spillemæssige overlegenhed og kom foran 7-12 inden IBH fik reduceret til 9-12 ved halvleg.

Selvom speakeren i et opildnet øjeblik fik sagt at udeholdet kun havde en beskeden føring, så var den ikke mere beskeden end, at Tvis Holstebro fra 2. halvlegs start tromlede IBH ned og udstillede klasseforskellen uden at spille prangende. Efter 20 minutter førte dragerne med 10 mål, hvilket også blev slutfacit, 18-28.

I forsvaret udgjorde Wittus og Ahle som vanligt midteraksen, og de gjorde det flot, endda uden alle de skæmmende udvisninger, som plejer at komme på kontoen. I målet stod Bruun flot de første 50 minutter, men så kom Henrik Jepsen ind og han tog virkelig for sig af retterne. Han reddede flere 100 % chancer, inklusiv et straffekast med hovedet.

I 1.fase kontraen viste især Kim Sandal hurtighed og sikkerhed, mens Ahle ikke havde meget held med at styre 2. fasen, der ser ud til at være en hæmsko for drengene, der jo også ofte oppererer med en dobbelt forsvar/angrebs-udskiftning. Dette skulle dog ikke forhindre en bedre struktur hos de tre, der fører bolden op.

Angrebsspillet er blevet breddere end tidligere år; fløjene får noget at arbejde med. Samtidig har Nøddesbo udviklet sig kolossalt på stregen og har et forbilledligt samspil med Mikkelsen. Mod IBH var det den tidligere Ikastspiller Lasse Andersen, der havde ammunitionen bagfra, mens Holst og Thoustrup holdt lav profil. Det gør holdet vanskeligt at spille imod, at bagspillerne skiftes til at føre sig frem – der er så at sige flere strenge at spille på.

Alt i alt 2 sikre point mod IBH, og holdet har slet ikke toppet endnu. Der venter publikum et drama, når der på søndag kl. 17.00 spilles topopgør mod Ajax på IC Vest.