Team Tvis Holstebros damer skal på en beskeden tur til Viborg i næste runde af Cup Winners Cup. EHF har i dag trukket lod til 1/8-finalerne og det blev altså til et lokalderby for to af de danske hold, mens det tredje, HC Odense skal møde de regerende mestre fra Hypo Niederösterreich. Første kamp spilles i Viborg d. 1. eller 2. februar, mens returkampen spilles weekenden efter. TTH ligger pt. et point efter VHK, der fører ligaen.