Dansk Håndboldforbund har, i samarbejde med Herre Håndboldligaens hovedssponsor, arrangeret en træningsturnering for de 12 hold i Herre Håndboldligaen. Med en samlet præmiesum på over kr. 100.000, heraf kr. 25.000 til vinderholdet, er der lagt op til en spændende turnering, hvor der er mere en bare god træning på spil.
Bagrunden for turneringen er Danmarks deltagelse i EM-slutrunden i Kroatien. Det betyder, at Herre Håndboldligaen ligger stille i hele januer måned.
Et af turneringes hovedformål er samtidig, at promovere håndboldsporten kraftigere i hele Danmark. Derfor bliver samtlige cuppens kampe afviklet på neutrale baner i områder af Danmark, hvor folk normalt ikke har mulighed for at opleve håndbold af liga-klasse. Om det er en slet skjult hentydning til kvaliteten af Roar Roskildes spil, at et af slutspilsstævnerne afvikles i Roskilde hallerne, skal stå ubesvaret hen.
Cuppen, der begynder allerede 4. januar, er opbygget med grundspil, slutspil og finale. I grundspillet er holdene inddelt i tre puljer á fire hold. De to bedste hold fra hver grundspilspulje går videre til A-slutspillet, og de to dårligste hold havner i B-slutspillet. I både A- og B-slutspillet inddeles holdene i to puljer á tre hold.
Det hele afsluttes 22. januar med to finaler i Odense Idrætshal: den rigtige finale for vinderne af de to puljer i A-slutspillet, og en betydningsløs for vinderne af de to puljer i B-slutspillet. Begge finaler afvikles som én altafgørende kamp.
Tvis KFUM er havnet i pulje A, med Vadum, Vrold/Skanderborg og Viborg. Tvis møder som bekendt Vadum i morgen eftermiddag i Idrætscenter Vest, i efterårets sidste ligakamp. Og tidligere på sæsonen har Tvis KFUM mødt både Vrold/Skanderborg og Viborg, hvilket resulterede i to ganske sikre 4-målssejre.
Se hele programmet her… hvor du også løbende kan følge med i cuppens aktuelle stillinger og resultater.