Kvit eller dobbelt mod Tvis

Der er lagt op til en spændende og tæt kamp, når herrernes håndboldliga lørdag starter igen efter fem ugers EM-pause.

Der er lagt op til en spændende og tæt kamp, når herrernes håndboldliga lørdag starter igen efter fem ugers EM-pause.
Viborg HK tager imod Tvis KFUM til et lokal- og topopgør, der er meget afgørende for den videre færd i turneringen. En sejr til vestjyderne sender dem op på siden af VHK, der modsat kan lægge fire points afstand til Tvis med en hjemmesejr.

VHK-træner Ryan Zinglersen har mange spillere, der tvivlsomme forud for kampen, men han håber og regner dog med, at de fleste melder sig klar til kamp efter fredagens træning.

Tvis vandt det første indbyrdes opgør efter en meget tæt og intens kamp. Dengang var det storspil af målmand Michael Bruun og syv bragende fuldtræffere af den polske veteran Artur Lipka, der sænkede VHK.

Tvis spiller meget rutineret, og er næsten umulige at slå ud af kurs. Det er rutinerede John Mikkelsen, der stadig svinger dirigentstokken i Tvis, og er flankeret af de godt skydende backs: Lasse Andersen og Morten Hansen.

Og så er der lige de to tidligere nævnte spillere, som VHK med garanti ikke har glemt fra den første kamp i oktober.

Kilde: Viborg HK.